De danske landsholdsspillere har spændt fulgt udviklingen omkring udpegelsen af en ny tysk landstræner. Og nu, da det synes klart, at den tidligere landsholdsangriber Jürgen Klinsmann skal være landsholdschef, er der stor lettelse og tilfredshed med, at Morten Olsen - som jo i medierne indtil for få dage siden var anset for at være favorit til posten i Tyskland - fortsætter som manden med ansvaret for Danmarks landshold. Topscoreren Jon Dahl Tomasson udtrykker sig sådan: »Der findes ingen bedre end Morten, ja, jeg vil sige, at der er ikke nogen bedre landstræner i hele verden end ham«. »Det ville have været et stort tab for dansk fodbold, hvis tyskerne havde taget ham«, siger Jon Dahl Tomasson. »Morten er dygtig på alle områder. Hans træningsøvelser er gode, han kender alle hold og ved alt om modstanderne. Intet bliver overladt til tilfældigheder, når han styrer tingene«. »Vi er et lille land med fem millioner indbyggere, og vi kvalificerer os hver gang til de store slutrunder. Det synes jeg altså er meget stærkt. Og her er Mortens betydning stor. Der er system og linje i hans arbejde med landsholdet. Vi har gennem fire år med Morten som træner opbygget et hold, der spiller godt, og vi kan blive bedre endnu«. »Vi er styrende eller forsøger i hvert fald at være det i alle kampe, uanset hvem modstanderen er, og det så man altså ikke et dansk landshold være før i tiden. Vi kan være tilfredse og stolte over det, vi har præsteret og leveret«. Kandidat til anfører-jobbet Jon Dahl Tomasson er blevet foreslået som den nye anfører på VM-holdet, der midt i august spiller en venskabskamp på udebane mod Polen, inden det i starten af september går løs i kvalifikationen frem mod slutrunden i Tyskland 2006. »Hvis det bliver bestemt, at jeg skal afløse René Henriksen som anfører, vil det være en stor ære for mig. Men det er ikke noget, jeg har haft meget i tankerne. Der er andre kandidater, først og fremmest Thomas Helveg, Thomas Sørensen og selvfølgelig Thomas Gravesen«, siger Tomasson. Han beklager, at René Henriksen og Ebbe Sand har meldt fra til landsholdet, men forstår dem godt. »Det er bare ærgerligt, at vi ikke kan udnytte deres rutine mere. Rutinerede spillere er lidt af en mangelvare - og det er netop spillere, der har været med længe, og som har prøvet meget, der kan være udslagsgivende i de mest vigtige kampe«. Under EM-slutrunden forsøgte Jon Dahl Tomasson, fortæller han, at overtale Ebbe Sand til at fortsætte på landsholdet. »Men han kan jo bedst koncentrere sig om Schalke 04, når han ikke også har landskampene at tænke på. Ebbes kontrakt udløber om et år, og når han gerne vil blive i Tyskland et år eller to mere, skal han bruge al sin tid og alle kræfterne på klubholdet«. Jon Dahl Tomasson starter træningen efter sommerferien i Milan i dag søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
-
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
-
Putins magi er ved at forsvinde: Tredje land i rækken vender Putin ryggen
-
»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle skilles«
-
Forsker: Derfor er du ved at drukne i meningsløst arbejde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
I svinestalden rammer jeg lige ind i fordom nummer ét. Og så nummer to. Og tre ...
Lyt til artiklenLæst op af Per Munch
00:00
Klumme af Christian Jensen




























