OB havde midtjyderne nede i sækken, men glemte at snøre til, og så vandt FC Midtjylland 2-1 efter en hæsblæsende og dramatisk slutfase. Høyer stjal bolden Dramaet begyndte sådan set allerede i første halvlegs indledning, da OB's Steffen Høyer vippede bolden fra FC Midtjyllands målmand Peter Skov-Jensen, netop som han skulle foretage et udspark. En forseelse, der i 999 ud af 1.000 tilfælde udløser frispark til keeperen og ofte gult kort til synderen, men uvist af hvilken grund valgte dommertrioen med René Christensen bag fløjten at godkende scoringen. Til forståelig vrede og frustration for FC Midtjylland-keeperen. OB-kontrol Fynboerne kontrollerede herefter den tempofyldte første halvleg og havde også et par gode kontrachancer, der kunne have ført til scoring. Også i anden halvleg virkede det som om, OB var stærkest. Zidan og Kristensen i det midtjyske angreb blev neutraliseret af det fynske forsvar, hvor især Derveld lyste op. Straffespark Og i den anden ende havde OB flere gode opløb, der dog kun sporadisk blev fremkaldt til deciderede scoringstilbud. Godt ti minutter før tid gik det galt for fynboerne. Midtjyderne fik efter en tilfældig situation tilkendt straffespark begået af Esben Hansen mod Zidan, og Zidan eksekverede selv og udlignede til 1-1. Frank Kristensen afgjorde Efter udligningen var det som om, begge mandskaber gav tempoet en ekstra tak, og det gav blottelser i begge ender. OB's Søren Berg havde en stor chance, men valgte alt for uselvisk at søge afleveringen, og få minutter senere kom så sejrsmålet, da Frank Kristensen taklede sig fri og sparkede bolden i mål bag en sagesløs Onysko i OB-målet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Jeg havde valgt vuggestue. Jeg var klar«: Influencerpar taler om abort efter Downs-diagnose
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























