Anna Emilie Møller sagde nej til basketlandsholdet for at forfølge sit talent for løb, og på rekordtid nåede hun OL. Nu går hun efter en finaleplads i forhindringsløb ved OL i 2020.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Anna Emilie Møller sagde nej til basketlandsholdet for at forfølge sit talent for løb, og på rekordtid nåede hun OL. Nu går hun efter en finaleplads i forhindringsløb ved OL i 2020.

Årets fund

Nomineret til Årets Fund: Møller løb lidt for sjov og endte til OL to år efter

Hun skiftede landshold ud med løb og går nu målrettet efter rekorder med basketspring og stopur. 19-årige Anna Emilie Møller vil nå finalen ved OL.

Årets fund

Foran Anna Emilie Møller lå en sommer, to europæiske mesterskaber og et svært valg. For hun var nødt til at vælge, hvilket mesterskab hun ville deltage i. Det ene med holdet og basketsporten, hun havde kendt, siden hun var helt ung, og det andet i sit relativt nye sidegesjæft som individuel atletikudøver.

I det meste af 2015 havde Anna Emilie Møller haft held til at passe begge sportsgrene på eliteniveau. Spille sig til endnu et B-EM med basketlandsholdet og kvalificere sig til sit første U20 EM i atletik. Og det sidste trak i hende. Her var der mulighed for at nå langt, og Anna Emilie Møller kunne mærke, at hun havde talent. Til sidst valgte hun atletikken.

»Jeg fulgte min mavefornemmelse. Jeg tænkte, at hvis jeg fortsatte med basket og glemte, at jeg havde et talent inden for løb, så ville jeg fortryde. Jeg ville synes, det var ærgerligt at have et talent, jeg ikke udnyttede. Et spildt talent«, siger hun.

Årets Fund: Der er et fællesskab i atletik, folk ikke regner med

Kilde: Politiken / Anders Rye Skjoldjensen

19-årige Anna Emilie Møller er blandt de nominerede til Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, for sine præstationer og iøjnefaldende udvikling, siden hun valgte atletikken til. 19-årige Anna Emilie Møller kvalificerede sig tidligere i år som den første danske kvinde til OL i 3.000 meter forhindringsløb efter at have trænet disciplinen i blot halvandet år. Her barberede hun 9 sekunder af sin personlige rekord og løb sig til en sjetteplads i sit heat.

Siden har hun blandt andet slået en 18 år gammel rekord ved det danske Eremitageløb og sikret sig en sølvmedalje ved U20 EM i terrænløb.

Intervaltræning mellem kampene

Anna Emilie Møller fik smag for atletik på sin efterskole, da hun stillede op ved danmarksmesterskaberne i 10 kilometer for efterskoleelever.

Hun var i forvejen en af dem på basketball-landsholdet, der var i bedst form, og hun endte med at vinde løbet over både mænd og kvinder. Hendes interesse var vakt og blev det yderligere, da hun efterfølgende slog rekorden i løbeklubben Spartas kvindeløb – vel at mærke i en landsholdsweekend, hvor hun efter løbet tog tilbage for at spille to basketballkampe.

På den måde fortsatte løb og basket med at konkurrere om Anna Emilie Møllers tid. Hun begyndte at løbe i løbeklubben Blovstrød Løverne og lavede intervaltræning mellem kampe og landsholdssamlinger for at holde løbeformen. Lige indtil det ikke gik mere.

»I starten løb jeg i gåseøjne for sjov for at prøve det og se, hvor langt jeg kunne komme. Men jeg brugte meget energi på at prioritere og sige nej det ene sted, fordi jeg ville gøre det hele 100 procent. Det kunne jeg så bare ikke«, siger hun.

OL var ikke et mål fra starten

Det unge atletiktalent gjorde hurtige fremskridt på løbebanen. Grundformen og styrken havde hun fra basket, og hun kunne øge sin træningsmængde væsentligt hurtigere end normalt.

Basketballsportens mange spring viste sig samtidig at være en særlig force i forhindringsløb, og første gang hun i august 2015 løb et 3.000 meter forhindringsløb, var hun fem sekunder fra seniorrekorden og 25 fra OL kvalifikationskravet. Et krav, det ikke ville være urealistisk at nå inden OL i 2020.

Allerede et år senere nåede Anna Emilie Møller målet, blev udtaget til OL og løb her de 3.000 meter næsten 40 sekunder hurtigere end ved det første løb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg havde ikke troet, at jeg kunne skære så meget af tiden så hurtigt. OL var ikke et mål fra start, men jeg havde høje forventninger til mig selv«, siger hun.

Da Anna Emilie Møller gik til basket var hun en af dem på holdet, der var i bedst form, og hun stortrivedes, når holdet skulle lave konditionstræning.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Da Anna Emilie Møller gik til basket var hun en af dem på holdet, der var i bedst form, og hun stortrivedes, når holdet skulle lave konditionstræning.

Anna Emilie Møller har altid konkurreret med sig selv. Endnu inden hun havde lagt basketbolden væk, brugte hun stopur på sine løbeture i skoven og var ikke tilfreds, hvis ikke hun havde forbedret sig eller løbet på samme tid, som hun plejede. I dag er løbeuret en fast del af løbeuniformen på hendes 1-2 daglige træningspas.

»Der er ikke noget, der gør, at jeg ikke kan løbe«, siger hun og tilføjer:

»Medmindre jeg skal lave alternativ træning, fordi jeg har en skade«.

De bedste er inden for rækkevidde

Anna Emilie Møller kvalificerede sig til OL en lille måned, før legene begyndte i Brasilien. Men selv om hun kun havde en lille håndfuld forhindringsløb bag sig og ganske kort tid til at forberede sig, så lykkedes det hende alligevel at hæfte sig på fortroppen og holde 11 af løbets øvrige atleter bag sig.

»Jeg var overrasket over, at jeg kunne følge med de bedste i verden. Jeg troede, de forreste ville løbe fra mig, og at jeg ville ligge bagved, men jeg kunne følge med i front næsten hele vejen«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved årsskiftet går Anna Emilie Møller fra junior til senior. Det betyder, at konkurrencen ved mange af mesterskaberne vil intensiveres, men det åbner også nye døre for hende. Blandt andet venter U23 EM og senior VM på atletiktalentet, der igen vil satse stort på forhindringsløb.

I det kommende år skal hun lære at springe over forhindringerne med begge ben, skrue op for sin hurtighed med 1.500 meter løb og styrke udholdenheden på 5.000 meter. Og på længere sigt er målet OL i 2020, hvor Anna Emilie Møller vil i finalen og løbe sig til en medalje.

»Selvfølgelig skal der trænes og trænes, men jeg føler, jeg burde kunne nå det – for mig er det realistisk«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce