Emil Dall-Nielsen var en af de svømmere, der imponerede ved DM i Kolding og kvalificerede sig til EM i december. Arkivfoto.
Foto: FINN FRANDSEN

Emil Dall-Nielsen var en af de svømmere, der imponerede ved DM i Kolding og kvalificerede sig til EM i december. Arkivfoto.

Succes dræner svømmechefens kasse

Efter et rekordmættet DM på kortbane sender Danmark i december den største trup nogen sinde til europamesterskaberne.

Sport

Lars Sørensen havde budgetteret med 16 svømmere og fire trænere til EM på kortbane i Rijeka om halvanden måned.

Men Dansk Svømmeunions sportschef må grave dybere i pengekassen for at finansiere udflugten til Kroatien, hvor Danmark bliver repræsenteret med det største hold nogen sinde til et internationalt svømmemesterskab.

25 svømmere er efter et rekordmættet DM-stævne i Kolding udtaget til EM. Det betyder, at der må yderligere to trænere af sted, men Lars Sørensen vælger at se det fra den lyse side.

»Det sender jo et fantastisk signal om, hvor vi står netop nu i dansk svømning, og den glæde skal ikke drukne i økonomi. Så jeg har indhentet tilladelse hos min chef«, siger sportschefen.

Fantastisk bredde hos de unge 16 svømmere har opfyldt individuelle kravtider, yderligere 3 er en del af kvalificerede holdkapper, og så har svømmeunionen ligesom de seneste år udtaget 6 svømmere, der er enten sidsteårsjuniorer eller førsteårsseniorer, for at lette overgangen.

»Men vi har oplevet at flere svømmere netop i den aldersklasse selv har kvalificeret sig. Vi har en bredde på junior- og årgangssiden, som betyder, at det er nogle spændende år, vi går i møde«, siger Lars Sørensen om unge svømmere som Katrine Holm Sørensen, Pernille Larsen og Elspa Mørkøre.

OL-svømmer er taget til Ghana

Desuden er den 17-årige holdkapsvømmer Frederik Siem Pedersen kun førsteårsjunior.

Yderligere to svømmere har reelt kvalificeret sig til stævnet, der afvikles 11.-14. december, men Julie Hjorth-Hansen har brugt tiden efter OL på at rejse til Ghana, og Amalie Emma Thomsen, der klarede kravet i 800 meter fri, er med sine 14 år for ung til at måtte deltage.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce