En krammer fra Pelé til en elev fra Tingbjerg Skole.
Foto: JACOB EHRBAHN

En krammer fra Pelé til en elev fra Tingbjerg Skole.

Sport

Kærlig Pelé tager Tingbjerg med storm

Flere hundrede skolebørn og fodboldfans var mødt op i Brønshøj for at møde fodboldlegenden Pelé.

Sport

Han har som den eneste fodboldspiller i historien vundet tre VM-titler, og han regnes forsat som en af tidernes allerbedste med den lille runde.

Pelé er ankommet til den danske hovedstad, hvor han skal være med til at sikre, at den brasilianske storby Rio de Janeiro på fredag får tildelt værtskabet for sommer-OL i 2016.

LÆS OGSÅ

Flytter næppe stemmer
Afstikkeren til Tingbjerg er et led i Pelés OL-arbejde. Men Pelé er også det internationale fodboldforbund Fifas ambassadør for integration - og seancen i Tingbjerg er således et perfekt match af Pelés interesseområder. Get2sport, der er etableret af Dansk Idræts-Forbund, står bag arrangementet, og initiativet har fokus på at støtte og integrere vanskeligt stillede børn og unge.

Pelés besøg kan måske - måske ikke - flytte en stemme eller to, når de 106 stemmeberettigede IOC-medlemmer afgør milliardspørgsmålet i Bella Centret om tre dage, men ingen af de 450 elever fra den lokale Tingbjerg skole skænker fredagens afstemning en tanke.

Elsker Danmark og takker Gud
De har medbragt brasilianske papirflag til den ikke særligt imponerende arena, som normalt ikke kan mønstre de helt opsigtsvækkende besøgstal, når den lokale 2.-divisionsklub Brønshøj løber på banen.

Jo, Pelé er en større attraktion end 'Hvepsenes' hjemmekampe.

»Jeg er meget glad for at være her. Jeg elsker at være i Danmark og jeg takker Gud for at være her sammen med jer. Fodbold er den største familie i hele verden«, lyder det fra den trefoldige verdensmester.

En krammer til Rio

Han bliver mødt med klapsalver af de fremmødte.

»Hallo børn, kan i tænke positivt og give en krammer til OL i Rio?«, fortsætter Pelé, inden børnene slippes fri, og den 68-årige verdensstjerne bliver jaget af de mange autografhungrende.

Unge og ældre får taget billeder af og med Pelé, som er iført mørk jakke over sin gule Brasil-trøje. Også 14-årige Yusuf Agis fra 9b får et glimt af den altid smilende Pelé.

Han er bedre end Ronaldo og giver søvnproblemer »Han er en legende, og han er verdens bedste spiller. Det har jeg set på tv. Han er bedre end Cristiano Ronaldo«, siger Yusuf.

Også den ældre generation er mødt op i den københavnske forstad for at hilse på Pelé.

77-årige Lis Cramer Andersen har taget sin FCK-trøje med - og får en autograf på t-shirten af manden, hun ellers kun har set spille på tv.

Hvad kan du lide ved Pelé?

»Hele hans varme udstråling og sympatiske måde at spille på. Det suger jeg til mig«, siger Lis Cramer Andersen til politiken.dk, og indrømmer at hun ikke kunne sove natten inden mødet med Pelé, som fik en buket røde roser af fru Andersen.

»Mange tak, jeg elsker jer alle sammen«, siger Pelé.

Og Tingbjerg elsker også dig.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce