voldtægter. Bag de glimtende medaljer gemmer sig i flere tilfælde nogle triste misbrugshistorier i amerikansk svømning, viser undersøgelse fra tv-stationen ABC. Arkivfoto.
Foto: RICK RYCROFT/AP

voldtægter. Bag de glimtende medaljer gemmer sig i flere tilfælde nogle triste misbrugshistorier i amerikansk svømning, viser undersøgelse fra tv-stationen ABC. Arkivfoto.

Trænere misbrugte svømmere seksuelt

Svømmesporten i USA forsøger at komme omfattende sex-misbrug til livs.

Sport

Det nationale svømmeforbund i USA har ifølge AP offentliggjort en 7-punktsplan, der skal gøre det lettere for helt unge svømmere at indberette seksuelt misbrug foretaget af træneren.

En række sager om træneres seksuelle misbrug af svømmere har foreløbig udmøntet sig i fire retssager.

Og det har rettet fokus på de gamle sager, hvor unge svømmere har haft svært ved at komme videre med deres påstande om trænerens misbrug.

Misbrugere er fortsat som trænere Kvindelige svømmere er tidligere stået frem med anklager mod trænere, men svømmeforbundet har i nogle tilfælde ladet træneren fortsætte i forbundets regi med de helt unge pigesvømmere.

Det var tilfældet, fortalte OL-vinderen fra 1972, Deena Deardurff Schmidt, i sidste måned, da hun i sin tid indberettede trænerens gentagne tilfælde af voldtægt fra svømmeren var 11 år.

Ny statistik på området viser ifølge AP, at hver fjerde pige-svømmer og hver syvende dreng kommer til at opleve seksuelt misbrug i forbindelse med sporten.

Derfor tager svømmeforbundet 'USA Swimming' nu affære og lancerer 7-punktsplanen.

»Alle kender til misbrug«
Men flere er skeptiske over for de nye tiltag.

»USA Swimming forsøger at rette op på gamle sager. Forbundet ved, at trænere har sex med svømmerne. Alle ved det, men ingen har gjort noget ved det«, siger advokat Jonathan Little, som har anlagt en af de fire sager mod svømmetrænere.

En undersøgelse foretaget af tv-stationen ABC har afsløret, at 36 trænere de seneste 10 år er blevet tildelt livslang karantæne fra sporten af USA Swimming på grund af voldtægt af unge svømmere. Tv-stationen afslørede ved samme lejlighed mindst 30 andre trænere, der har misbrugt svømmere.

»Dette er en mulighed for at få ændret sporten. Men før USA Swimming får fjernet de dårlige æbler fra svømningens midte, så er de nye tiltag ikke seriøse«, siger advokat Jonathan Little.

Foregår i alle sportsgrene
OL-sølvmedaljevinder i svømning for USA i 2008, Margaret Hoelzer, gik frem med sin historie om seksuelt misbrug kort efter de olympiske lege.

Hun er glad for, at misbruget endelig bliver taget alvorligt, men mener ikke kun, det er inden for svømningen, voldtægterne foregår.

»Det er et problem på alle felter, hvor voksne arbejder med børn. Siden jeg stod frem med min sag, har mange folk fra andre idrætsgrene henvendt sig til mig med deres historier om misbrug«, siger Margaret Hoelzer til AP.

Eksplosiv medlemstilgang

Forbundet forsøger i den nye handlingsplan at lægge op til etiske retningslinjer for trænerne og vil fastlægge nye procedurer for tjek-besøg og kontrol af trænerne i svømmeklubberne.

Samtidig skal svømmerne have lettere ved at indberette sager om misbrug direkte til en instans ved svømmeforbundet.

Svømmeforbundet 'USA Swimming' har de seneste år oplevet en eksplosiv tilgang af medlemmer oven på succesen i vandet med blandt andet den 14-dobbelte OL-guldvinder Michael Phelps.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce