Cykling: Simoni må cykle igen

Den 30-årige rytter blev suspenderet efter to gange at være blevet taget med kokain i blodet.

Sport

Cykelrytteren Gilberto Simoni har fået grønt lys til igen at konkurrere på landevejene, efter at han er blevet renset for dopinganklager, meddelte det italienske cykelforbund i dag.

To gange i år er den 30-årige Saeco-rytter blevet testet positiv for brug af kokain, og det fik cykelforbundets disciplinærkomité til at suspendere ham, mens den efterforskede sagen.

Giro d'Italia-vinderen fra 2001 forklarede efter det første tilfælde i april, at det var en indsprøjtning, han havde fået hos tandlægen, der indeholdt kokain.

Bolsjer med forbudt stof
I maj var den gal igen. Denne gang fik nogle bolsjer, som han havde taget, fordi han havde ondt i halsen, skylden.

Bolsjerne var fremstillet i Peru, og det viste sig, at de indeholdt svage spor af det forbudte dopingstof.

Anklagerne kostede Simoni deltagelsen i dette års Tour de France. 4. august er han igen med i et løb i Hamburg.

/ritzau/

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden