SIDSTETUREN. Med en fornem finish svømmede Pernille Blume på sidsteturen EM-guldet hjem til Danmark.
Foto: Mark J. Terrill (arkiv)/AP

SIDSTETUREN. Med en fornem finish svømmede Pernille Blume på sidsteturen EM-guldet hjem til Danmark.

Sport

Flyvende EM-start: 15-årig svømmede sig til dansk guld

Med Julie Levisen som den store overraskelse vandt Danmark to medaljer.

Sport

15-årige Julie Levisen fra Terndrup kom med til de europæiske mesterskaber på kortbane for at lære, men når juniorssvømmeren vender hjem er det med en guldmedalje om halsen.

Danmark vandt nemlig guld i 4x50 meter fri på førstedagen af stævnet i Chartres, der godt nok er uden hovedparten af de allerbedste, men man kan jo kun besejre de tilstedeværende.

Guld med 0,03 sekunds marginal Det gjorde Jeanette Ottesen, Kelly Riber Rasmusen, Julie Levisen og Pernille Blume så med en beskeden margin på tre hundrededele sekund, da Blume på sidsteturen overhalede den tidligere finske europamester, Hanna Maria Seppala, og gjorde Danmarks anden medalje ved stævnet af guld.

LÆS ARTIKEL

1.38,10 min. var et halvt sekund fra den danske rekord, som OL-svømmerne Ottesen og Blume var med til at sætte for et år siden, da Katrine Holm Sørensen og Mie Ø. Nielsen var de øvrige på det sølvvindende hold ved kortbane-EM.

Kun overgået af verdensmesteren
Jeanette Ottesen satte Danmark på sejrskurs ved med 24,34 sek. på førsteturen at være feltets hurtigste med hensyntagen til den fordel på cirka et halvt sekund, de øvrige havde af en flyvende start.

Danmark var på andenpladsen efter Hviderusland, da Kelly Riber Rasmussen havde svømmet på 24,59 sek. i kamp med Aleksandria Herasminia, der sidste år delte VM-titlen i 100 meter fri med Jeanette Ottesen.

Dernæst fulgte en forbløffende præstation af Julie Levisen, der med 24,73 sek. nok var nogle tiendedele langsommere end de øvrige danskere, men med en personlig rekord på 26,28 sek. fra tidligere i dette efterår overgik hun alle forventninger og leverede dagens danske præstation ved EM.

Udsigt til mange medaljer

Danmark har dermed fået en flyvende start på stævnet, hvor Lotte Friis har sin første start i morgen og er favorit til guldet i 800 meter fri, mens Rikke Møller Pedersen i 100 og 200 meter brystsvømning og Jeanette Ottesen i alle sine fire individuelle starter har oplagte medaljechancer.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Obama holder sit sidste pressemøde

    Farvel Obama.

    Den afgående præsident holder sit sidste pressemøde i Det Hvide Hus.

    • Han opfordrer til, at USA fortsætter med at kæmpe for vestlige værdier.
    • Obama siger, det har stor betydning, hvem der omgiver den nye præsident: »Man kan ikke klare det her job alene«.
    • Obama bebuder, at han vil være ret stille det første års tid. »Men jeg er stadig en borger«, siger han og lover at blande sig, hvis grundlæggende rettigheder kommer under angreb.

    Kilde: The White House / YouTube

Annonce