medalje. Den første danske medalje i Chartres sikrede Rikke Møller Pedersen (tv.), da hun i 50 meter brystsvømning kun blev besejret af tjekken Petra Chocova (i midten), men henviste ireren Sycerika Mc Mahon til tredjepladsen.
Foto: Christophe Ena/AP

medalje. Den første danske medalje i Chartres sikrede Rikke Møller Pedersen (tv.), da hun i 50 meter brystsvømning kun blev besejret af tjekken Petra Chocova (i midten), men henviste ireren Sycerika Mc Mahon til tredjepladsen.

Sport

I aften vinder de danske svømmere fire EM-medaljer

Jeanette Ottesen skal gennem et krævende program ved kortbane-EM.

Sport

Nok skal Jeanette Ottesen gennem et udfordrende program, og nok skal Lotte Friis op mod dette efterårs helt store åbenbaring i international svømning, men ikke desto mindre vil Danmark vinde fire medaljer i aften ved EM på kortbane.

Alt andet vil være en skuffelse, når Danmarks tre bedste svømmere for alvor indtager stævnet i Chartres i det nordlige Frankrig, hvor det på førstedagen blev til to danske medaljer.

LÆS ARTIKEL

Fredagens indledende heat demonstrerede, at Rikke Møller Pedersen er den klart bedste i 200 meter brystsvømning, hvor hun også er indehaver af europarekorden.

LÆS ARTIKEL

Den tid fra 2009 var Rikke Møller Pedersen dog tre et halvt sekund fra, da hun vandt det indledende heat med en margin på to sekunder til den næstbedste, spanieren Marina Garcia Urzainqui.

Lotte Friis mod World Cup-vinderen
Lotte Friis har endnu ikke været i aktion ved stævnet, men skal i aften forsøge at sikre sig sin sjette medalje ved kortbane-EM i 800 meter fri.

Om den bliver af guld lige som i 2007, 2009 og 2011 afhænger af duellen med ungareren Katinka Hosszu, der har været altdominerende på de mest krævende distancer i hele World Cup-serien og indledte EM i går på imponerende vis ved at vinde guld i både 200 meter medley og 200 meter butterfly - med et kvarters mellemrum.

LÆS ARTIKEL

Jeanette Ottesen skal i aften svømme semifinale i 50 meter butterfly, finale i 100 meter fri og finale i 50 meter butterfly, og må trods en beskeden træningsbaggrund og næsthurtigste tider i begge discipliner favorit i begge løb.

Kampen for VM-kvalifikation

Bag medaljeemnerne skal de næstbedste danskere forsøge at udvide holdet til VM på kortbane om tre uger i Istanbul.

Chris Christensen sikrede sig en VM-billet allerede i går som den tiende dansker, da han blev nummer fem i 200 meter medley, og han svømmer i aften finale på den dobbelte distance sammen med Viktor Bromer.

Viktor Bromer forbedrede i det indledende heat sin personlige rekord med seks sekunder og skal i aften forbedre sig yderligere et halvt sekund for at nå VM-kravet på 4.09,32 min.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden