dopinganklager. Det var ikke kun sund kost og frisk bjergluft, der gjorde Norge til en stormagt i landrend i 1990'erne, hævder en finsk dokumentarfilm.
Foto: LARS POULSEN (arkiv)

dopinganklager. Det var ikke kun sund kost og frisk bjergluft, der gjorde Norge til en stormagt i landrend i 1990'erne, hævder en finsk dokumentarfilm.

Sport

De største norske helte hænges ud for doping

Bjørn Dæhlie, Vegard Ulvang og de andre langrendshelte anklages i finsk dokumentarfilm.

Sport

I en finsk dokumentarfilm bliver en række norske sportshelte anklaget for omfattende dopingbrug, da de var på toppen i 1990'erne.

Det drejer sig om de norske langrendsstjerner, der dengang oplevede en sand guldalder, og som efter nogle magre år i 1980'erne pludselig var altdominerende i den fysisk krævende sport.

Ifølge en kilde i filmen kom resultaterne ikke udelukkende på baggrund af hård træning og sund kost.

Finland har været plaget af doping »Vores kilde, som havde en nøglerolle på det norske langrendslandshold, siger, at dopinghistorien i langrend er ens i Norge, Sverige og Finland«.

Læs også

»Han tilføjer, at hvis sandheden om den norske succes kom frem, ville der ikke være nogen vindere, kun tabere«, lyder det i filmen, der bliver sendt på norsk tv i den bedste sendetid lørdag aften.

I dokumentarfilmen bliver der talt åbent om doping i andre lande, specielt i Finland, som har været plaget af doping i langrendssporten.

Læs også

Mest kendt er skandalen fra VM på hjemmebane i Lathi i 2001, hvor en stribe finske langrendsløbere blev knaldet for brug af forbudte stoffer.

»Det er chokerende«
Det var de finner, som norske verdensstjerner som Bjørn Dæhlie, Vegard Ulvang og Thomas Alsgaard havde sat til vægs op gennem 1990'erne.

Læs også

Men nordmændene har altid fastholdt, at det ikke var doping, der hjalp udøverne til 62 VM- og OL-medaljer i det årti.

Tidligere har der ellers været lignende anklager - blandt andet fra en norsk idrætslæge.

Læs også

»Det er chokerende«, siger Bjørn Dæhlie til NRK om anklagerne i filmen.

»Det har ikke noget at gøre med det liv, vi levede«.

Norsk doping-mødom taget i cykling

NRK, den statslige tv-station i Norge, som altså har købt udsendelsen, hævder at være i besiddelse af navnet på den anonyme kilde, der er hovedanklageren i dokumentaren.

Læs også

Norges sportsverden blev for nylig rystet, da den tidligere cykelrytter Steffen Kjærgaard erkendte et omfattende dopingbrug i sin karriere.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden