EM-REKORD. Hvis Anders Lie kan svømme op til sidste års niveau, vil Danmark sende alle tiders største hold til EM i svømning.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

EM-REKORD. Hvis Anders Lie kan svømme op til sidste års niveau, vil Danmark sende alle tiders største hold til EM i svømning.

OL-svømmer langt fra hjemmet skal sikre dansk EM-rekord

Anders Lie fra Farum kan sikre sig EM-billet til Berlin ved et stævne i Canada.

Sport

Anders Lie har forladt Farum til fordel for Michigan i USA, og skal i denne uge i Canada sikre sig en tur til Berlin.

Ja, det kræver internationalt udsyn at være svømmer på topplan, og så er det ydermere op til Anders Lie at sikre en dansk EM-rekord.

Efter Danish Open i Bellahøj i sidste uge var 15 danske svømmere kvalificeret til EM i Berlin i august, og hvis OL-deltageren fra 2012 kan supplere holdet, bliver det alle tiders største dansk trup til et EM i svømning.

FAKTA

To gange, i 1995 i Sevilla og 2008 i Eindhoven, har Danmark været repræsenteret af 15 svømmere ved et EM på langbane, men det kan blive overgået, hvis Anders Lie udnytter den dispensation, han som den eneste har fået til at kvalificere sig ved et andet stævne end Danish Open.

Mod OL-sølvvinder i 400 meter fri
22-årige Anders Lie deltager fra i dag og de kommende tre dage ved Canadian Trials i Victoria på Vancouver Island udfor den canadiske vestkyst. Han har i 200 meter fri hurtigste tilmeldingstid og er tredjehurtigst i 400 meter fri, hvor canadieren Ryan Cochrane, sølvvinder ved både OL 2012 og VM sidste år i 1.500 meter fri, er topseedet.

Anders Lie måtte melde fra til Danish Open, fordi han sammen med Michigan Wolverines skulle forsvare titlen ved NCAA, det amerikanske universitetsskab.

OL-PROFIL

Det mislykkedes med en fjerdeplads, men Anders Lie fik en personlig opmuntring med en personlig rekordforbedring på to tiendedele i 500 yards svømning på 4.13,98 min., der rakte til en indledende 5.-plads, men i finalen svømmede han tre sekunder langsommere og blev nummer 8.

I sine øvrige løb leverede Anders Lie inden for tre tiendedele sekund samme tider som for et år siden, da han efter NCAA forgæves forsøgte at kvalificere sig til VM på 200 eller 400 meter fri med tider, der dog vil række til at indløse EM-kvalifikation.

Muligheder i både 200 og 400 meter fri

Anders Lie deltog ved OL i 2012 som hurtigste mand på holdkappen, der satte dansk rekord i 4x200 meter fri, og han skal 'blot' svømme et sekund over sin personlige rekord i 200 meter fri på 1.49,45 min. for at EM-kvalificere holdkappen med top-3 fra Danish Open, Daniel Skaaning (1.49,94 min.), Daniel Steen Andersen (1.50,00 min.) og Mads Glæsner (1.50,15 min.) som de tre øvrige deltagere, der alle har opfyldt individuelle EM-krav i andre discipliner.

Ved OL bestod den danske kvartet af Glæsner, Skaaning, Lie og færingen Pál Joensen, der i EM-sammenhæng dog stiller op for Færøeerne.

OL 2012

»Anders svømmede ikke helt op til det forventede ved NCAA, men han har en forventning om at kunne klare EM-kravet i 400 meter fri«, forklarer hans danske klubtræner i Farum, Claus Buus.

Anders Lie har en personlig rekord i 400 meter fri, der er fire sekunder hurtigere end EM-kravet på 3.55,42 min.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce