Sydkoreansk jubel over buddet på vinter-OL.
Foto: LEE JIN-MAN/AP

Sydkoreansk jubel over buddet på vinter-OL.

Blot tre byer vil have vinter-OL 2018

Ikke siden 1981 har blot tre byer ønsket at være vært for vinter-OL. I 2018 bliver det München, Annecy eller Pyeongchang.

Sport

Skisportsbyer i Kina og Kasakhstan trak sig, så den olympiske bevægelse IOC har blot fået ansøgninger fra tre byer, der vil være vært for vinter-OL i 2018. Det er München, Annecy og Pyeongchang.

Til afstemning Om et par måneder er der vinter-OL i Vancouver i Canada, om yderligere fire år skal verdens bedste vintersportsatleter konkurrere i Sotji i Rusland. Derefter går turen så enten til München i Tyskland, Annecy i Frankrig eller Pyeongchang i Sydkorea.

Det afgør IOC's 112 medlemmer, heriblandt kronprins Frederik, der blev stemt ind i bevægelsen i begyndelsen af oktober, hvis han vælger at deltage i afstemningen.

Trak sig i sidste øjeblik
Blot tre byer havde søgt om at blive OL-vært i 2018, da IOC lukkede for tilmeldingen i fredags.

Op til deadline var der ellers forlydender om, at flere var interesserede, men det kinesiske sportsministerium vente tommelen ned for de kinesiske byer Harbin og Changchung, der ellers gerne ville byde på begivenheden, ligesom Almaty, der var hovedstaden i Kazakstan indtil 1998, også valgte at trække sig.

Men det bekymrer ikke IOC.

»For os er kvaliteten i projekterne afgørende, og vi er overbevist om, at de tre byer vil levere solide bud«, meddelte IOC i en pressemeddelelse.

OL-medaljer er rene kunstværker

München vil være historisk

München var vært for sommer-OL i 1972, og sigter efter at blive den første by, der har været vært for begge udgaver af legene. Sne- og iskonkurrencerne vil foregå i Königssee og Garmisch-Partenkirchen, der havde vinter-OL i 1936.

Pyeongchang ligger 180 km syd for den sydkoreanske hovedstad Seoul, og det er tredje gang i træk, at sydkoreanerne byder på et vinter-værtsskab.

Annecy byder på vinterlegene for første gang, men OL har været i de franske bjerge tre gange tidligere. Nemlig i Chamonix i 1924, Grenoble i 1968 og Albertville i 1992.

Afstemningen om værtskabet sker i 2011.

LÆS OGSÅ München vil have fat i vinter-OL

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce