Kilde: Politiken / Nima Hajarzadeh

Sport

Nomineret til Årets Fund: Grinebider tager til USA med stor respekt for kalorierne

To unge kvinder, bare 18 år. Fra hver sin ende af landet, men i samme båd – og med samme mål. Nemlig OL i Tokyo. Medalje? Ja tak.

Sport

Den ene, Frida, har boet i Amerikas Forenede Stater – og blev for tyk.

Den anden, Ida, flytter snart til Staterne. Og ved godt, at hun skal passe på hvedebrødet og fritterne.

Men selv om de bliver skilt ad af det store vand, Atlanterhavet, fortsætter de samarbejdet på det lille – på Bagsværd Sø og alle de andre søer, hvor rosporten holder til. Når muligheden gives.

For Ida Birkjær Petersen fra Lemvig, syd for Limfjorden og helt ude vestpå, og Frida Sanggaard Nielsen fra Amager og Bagsværd Roklub helt mod øst, har besluttet sig for at videreføre deres samarbejde i den toer uden styrmand, der gav dem sølvmedaljer ved både junior-EM og junior-VM.

Det skete i henholdsvis Litauen og Rotterdam for et halvt år siden – og disse to bedrifter har sendt Ida og Frida ind i favoritfeltet til Politikens traditionsrige idrætspris, Årets Fund, som uddeles i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund 29. december.

De to unge kvinder, en lys- og en rødhåret grinebider, begge omkring 1,80 meter høje, begge gymnasieelever, har blot dannet makkerpar i et år.

»Landstræneren satte os sammen under en træningslejr for alle U-19-både i Næstved i januar i år, og da det så ud til at virke godt, fortsatte vi«, fortæller Frida, der går i 2.G på den samfundsvidenskabelige sproglige linje på Tårnby Gymnasium.

Men det har været et ’besværligt’ og tidkrævende samarbejde – med én boende i Lemvig og den anden på Amager.

»Båden ligger i Bagsværd, så det var der, vi trænede sammen hver eneste weekend frem til sommerferien«, siger Frida – som erkender, at det var Ida, der havde alt rejsebøvlet.

Jeg var ikke klar over, at vi var så gode, for vi begyndte først for alvor at ro sammen i april

Hver fredag tog Ida Petersen, der går på den matematiske linje på gymnasiet i Holstebro – men altså bor i Lemvig – til Bagsværd. Og hjem igen søndag aften.

Men i juni blev båden flyttet til den kunstige sø, Vandkraftsøen ved Holstebro – og Frida Nielsen flyttede med, så der kunne skabes lidt lighed i østvest-balancen. Og så træningen kunne intensiveres.

»Når vi ikke træner sammen, træner vi i vore klubber«, siger Ida, der har 10-12 træningspas om ugen af halvanden times varighed, altså op mod 18 timers træning.

Hun begyndte at ro i 2010, først i Lemvig, hvor det er vanskelig ’fjordroning’, senere i et kaproningsmiljø i Holstebro. Og når studentereksamen er i hus til sommer, daffer Ida Pedersen af til Ohio State University, hvortil det danske talent har fået et såkaldt scholarship – og hvor de bedste kvinderoere i USA er samlet.

Det er et universitet, der har et meget stort sportsprogram, og hvor de studerende gennem tiden har samlet over100 olympiske medaljer – med 1936-berømtheden, sprinteren Jesse Owens som den største skikkelse med 4 OL-guldmedaljer.

Frida Nielsen bliver hjemme i Danmark og fortsætter træningen i Bagsværd. Hun har allerede haft sit amerikanske eventyr, da hun tog det 10. skoleår på highschool i Michigan. Og det er hun glad for – det var nemlig dér, hun begyndte at ro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Under mit ophold i Michigan blev jeg lidt overvægtig, og da jeg en dag så en plakat på skolen, som ’spurgte’, om man havde lyst til at tabe sig og møde nye venner, så skulle man bare melde sig til roning. Og det gjorde jeg. Kiloene røg af, jeg kom i rigtig god form, og jeg blev fanget så meget ind af rosporten, at jeg meldte mig ind i Bagsværd Roklub, da jeg kom hjem«, fortæller Frida.

Ida fra Lemvig er den eneste i sin klasse, der giver sig hen til rosportens glæder.

»Når man har de ambitioner, jeg har, er der ikke tid til meget andet end skolearbejde og træning. Men selvfølgelig kan man altid finde den time, der skal bruges på det uventede. En kæreste? Jo, mon ikke der er plads til sådan en – men i givet fald skal han findes med omhu, for det skal være en, der forstår hvad han roder sig ud i«, lyder det fra den jyske roer.

Og hvad er så målet for den unge toer uden, den med én åre til hver?

»Vort langsigtede mål er et OL, gerne Tokyo 2020. Og tænker vi lidt længere, er det en medalje. Og undervejs er der også andre medaljer ved EM og VM i spil«, svarer Frida Nielsen.

»Det bedste er, at vi sammen har fået lov til at ro frem mod OL«, tilføjer Ida Pedersen – som endnu med stor glæde ser tilbage på VM-sølvmedaljerne. »Jeg var ikke klar over, at vi var så gode, for vi begyndte først for alvor at ro sammen i april«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce