Så er VM i gang. Og Nikola Karabatic og hans franske holdkammerater hentede en 31-16-sejr over Brasilien i den mægtige Barcy Arena.
Foto: Michel Euler/AP

Så er VM i gang. Og Nikola Karabatic og hans franske holdkammerater hentede en 31-16-sejr over Brasilien i den mægtige Barcy Arena.

Så kører VM: Frankrigs favoritter tromlede hen over Brasilien i åbningskampen

31-16. Så stort vandt Frankrig over Brasilien i VM-slutrundens første kamp.

Sport

På en baggrund af det største sikkerhedsopbud, en VM-slutrunde i håndbold nogensinde har præsenteret, demonstrerede det franske hjemmehold sin favoritværdighed i åbningskampen i Paris.

Frankrig gav en fornem opvisning mod et brasiliansk hold, der forekom lammet efter den effektive franske start på kampen.

De ramte ikke målet

9-3 førte hjemmeholdet efter det første kvarter  - og i den periode havde Thierry Omeyer i det franske mål vist storspil.

Da Brasiliens angrebsspil samtidig - hvilket fortsatte kampen ud - samtidig havde den mangel, at skytterne havde svært ved at ramme målet, skulle det gå galt.

Og det gik det. Rigtig galt.

Afgjort ved pausen

Stillingen ved pausen var 17-7 til Frankrig - og al spænding var blæst ud af kampen.

Klasseforskellen var så stor, at det er på sin plads at konstatere, at det ikke var nogen 'klædelig' åbningskamp.

Men uanset hvad, så fik franskmændene vist, at de brænder for at vinde dette hjemmebane-VM.

Slutrunden skal blive en fest for det franske hold - og det var det også for de 15.700 tilskuere, der havde plads i hallen, og som kunne glæde sig over en 31-16-sejr.

Danskerne er kommet

Det danske hold er kommet til Paris - og havde straks efter ankomsten sin første træning.

Torsdag holdes der pressemøde, og fredag spiller Danmark sin første kamp i gruppe D. Modstanderen er Argentina, som er det ene af de 3 sydamerikanske hold i slutrunden - de andre er Brasilien og Chile.

Danmark mødte også Argentina ved VM for 2 år siden i Qatar - og det blev en uhyggelig oplevelse for danskerne.

Kampen sluttede 24-24 - hvilket var et sensationsresultat for de upåagtede argentinere.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce