Kvindelandsholdet holdt sammen og præsterede det nødvendige resultat, uden at nogen dumpede undervejs. Foto: Anders Kjærbye / dbfoto.dk
Foto: Anders Kjærbye/dbufoto.dk

Kvindelandsholdet holdt sammen og præsterede det nødvendige resultat, uden at nogen dumpede undervejs. Foto: Anders Kjærbye / dbfoto.dk

Sport

Karakterbogen: Kvinden bag målet var Danmarks bedste i EM-premieren

Naturligvis dumpede ingen danske spillere i 1-0-sejren over Belgien

Sport

Trods nederlag i et par testkampe var Danmark favorit mod Belgien i de to holds premierekamp ved EM-slutrunden i Holland.

Den værdighed levede det danske landshold op til, men kun under et massivt pres fra de belgiske slutrundedebutanter, der - ret beset - havde fortjent det ene point, men aldrig fik det.

Sanne Troelsgaards tidlige scoring holdt hele vejen hjem - ikke mindst takket være netop hendes egen ihærdige indsats resten af kampen igennem.

Derfor rangerer hun højest i Poliyikens fodboldkarakterbog, hvor ingen danskere dumper i EM-premieren.

Stina Lykke – 7

Efter en nærmest arbejdsløs 1. halvleg kom de sikre hænder og hurtige fødder for alvor i aktion efter pausen. I perioden med det tungeste belgiske pres leverede Stina Lykke sine vigtigste redninger og beroligende indgreb, som så rigeligt kompenserede for få dårlige udspark og en enkelt fuldstændig fejlslagen aktion over for et indlæg fra den belgiske venstrekant.

Simone Boye – 4

Den dansk defensivs alt-eller-intet-spiller leverede en karakteristisk indsats. Effektive erobringer, risikable pasninger gennem egen zone, vitale blokeringer af oplagte belgiske chancer og et hovedstød på egen overligger. Energien og intentionerne var som altid i top, udførelsen mere varieret og tvivlsom.

Janni Arnth – 7

Hvis den sidste EM-test mod Østrig efterlod nogen som helst tvivl om midterforsvarerens kapacitet, så eliminerede hun den selv med stor effektivitet i slutrundens første kamp. Kontant som stopklods, stærk i hovedspillet, præcis i afspillet og stærk i duellerne – en overbevisende indsats med enkelte skønhedspletter i tempo og timing.

Line Røddik – 02

Ingen danskere dumpede – heller ikke den defensive stjerne fra FC Barcelona, men hun har bestemt spillet bedre landskampe. Hun spillede med velkendt coolness og påpasselighed , men præsterede også sjældent mange fejlafleveringer og var i flere situationer fejlplaceret over for Janice Cayman, der da også trak en advarsel til Line Røddik, der løste jobbet, da hunstoppede en belgisk afslutning lige foran målstregen.

Theresa Nielsen – 4

Defensivt orienteret kant i den første time, back den sidste halve og som altid arbejdsom. Masser af gode aktioner førte til bolderobringer og til gengæld en del upræcise pasninger derefter. I den givne rolle var og er det en kvalitet i sig selv at stå og løbe en hel del i vejen, så opgaven blev løst på mere end godkendt niveau.

Sanne Troelsgaard – 10

Hun fik et mere defensivt udgangspunkt end sædvanligt, fordi Stine Larsen skulle med i angrebet fra start, men det syntes ikke at genere FC Rosengård-spilleren – nærmest tværtimod. Den tidlige scoring (nr. 38 på landsholdet) gav præstationen et naturligt løft, som kom til udtryk i gode bolderobringer, velovervejet pasningsspil, effektive defensive aktioner med ganske få småfejl undervejs og konstruktive bidrag til det chanceskabende spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pernille Harder – 7

Som det fleste andre ved også belgiske fodboldspillere, at Pernille Harder er en af Europas bedste kvindelige fodboldspillere. Derfor var hun grundigt pakket ind gennem hele kampen og formåede alligevel at være chanceskabende, boldkontrollerende og imponerende farlig i sine dribleaktioner. Den konstante trussel kom desuden effektivt til udtryk med frisparket, der førte til sejrsmålet, så præstationen manglede kun en scoring for at være nærmest optimal.

Line S. Jensen – 4

Som stabiliserende faktor løste hun rollen noget nær optimalt, men manglende oftest alligevel noget af præcisionen i de fremadrettede muligheder, der blev givet. Usikkerhed i tæmninger og enkelte farlige boldtab forstyrrede i et vist omfang det positive indtryk, som effektive erobringer og præcise dybe pasninger ellers efterlod.

Katrine Veje – 02

Decideret dårlig var indsatsen ikke, men alligevel lidt skuffende i forhold til, hvor dominerede og gennembrudsstærk præstationen har været i testkampene op til EM-slutrunden. Belgierne var indlysende velforberedte på at lukke fremløbene i den danske venstreside ned, så Katrine Veje kom sjældent i ryk og fart. I stedet løb hun ind i sin oppasser eller afleverede uden nødvendig præcision.

Stine Larsen - 4

Den offensive danske overraskelse i startopstillingen gjorde akkurat, hvad der var forventet af hende. Hun tog - og vandt - en væsentlig del af nærkampene i sine returløb og forstyrrede hele tiden den belgiske defensiv med sit pres. Farligheden foran mål var til gengæld svær at få øje på i den time, Stine Larsen fik på banen.

Nadia Nadim - 02

Oven på nogle ugers manglende kamprutine ville angrebsprofilen mere, end hun kunne. I glimt blev den storslåede boldomgang demonstreret, men lige så ofte manglede overblikket og overskuddet til at se holdkammerater i bedre scoringsposition end den boldglade angriber. Selv uden scoring kan de 70 minutter på banen vise sig at være en god investering i forhold til den nødvendige skarphed mod Holland og Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Maja Kildemoes - uden for bedømmelse

33 minutter på banen som erstatning for Stine Larsen.

Frederikke Thøgersen - uden for bedømmelse

23 minutter på banen som erstatning for Nadia Nadim.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce