Med sine to mål mod FC Nordsjælland er Paul Onuachu oppe på fire i denne sæson.
Foto: Jens Dresling

Med sine to mål mod FC Nordsjælland er Paul Onuachu oppe på fire i denne sæson.

Sport

Topholdet reducerer tre gange - og taber i Herning

FC Midtjylland leverede sæsonens hidtil bedste præstation med en sejr over FC Nordsjælland.

Sport

FC Nordsjælland gik ind til udekampen mod FC Midtjylland med maksimumpoint efter lutter sejre i de fire første kampe i Alka Superligaen.

FCM-spillerne var dog revanchelystne efter et 1-2-nederlag senest til FC Helsingør, og midtjyderne lykkedes med opgaven.

Det medrivende opgør endte med en fortjent sejr til FC Midtjylland på 4-3, selv om gæsterne var bagud 4-0 i anden halvleg.

Kampen var kun et minut gammel, da FCM kom foran 1-0.

Scoringen blev sat ind af den ungarske midterforsvarer Zsolt Korcsmár, der med flot fight kom først på bolden efter et frispark fra Jakob Poulsen.

Trods stort boldovertag til FCN var det hjemmeholdet, der i det 20. minut øgede til 2-0.

Forsvarsspilleren Rasmus Nissen Kristensen stod pludselig helt umarkeret bagest i feltet. Han modtog bolden og bankede den resolut op i det nærmeste målhjørne til enorm jubel for medspillerne på og udenfor banen.

Det blev også 3-0 til hjemmeholdet, da angriberen Paul Onuachu kort inden første halvlegs afslutning afdriblede FCN-keeper Runar Alex Runarson.

FCN's spillere og trænerteam mente tydeligvis, at Patrick Mtiliga var blevet skubbet i ryggen, men i stedet endte situationen med et gult kort til Patrick Mtiliga.

Pausen virkede kærkommen for de unge spillere fra FCN, der var blevet godt og grundigt most af de større, tungere og ældre spillere fra FCM.

Det skulle dog vise sig at virke stik modsat, da FCM efter bare otte minutter af anden halvleg gjorde det til 4-0 ved Paul Onuachu, der dermed scorede sit andet mål i kampen.

FCN fik dog reduceret til 1-4, da angriberen Godsway Donyoh efter 67 minutter pludselig steg til vejrs på kanten af feltet og headede bolden i en høj blød bue indover en sagesløs FCM-målmand Jesper Hansen.

Ti minutter før tid vågnede FCN så yderligere op, og Godsway Donyoh gjorde det til 2-4 med sin anden scoring i kampen.

Håbet var tændt, og dybt inde i overtiden reducerede Emiliano Marcondes til 3-4, men det var for sent for gæsterne, da opgøret kort efter blev fløjtet af.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce