For tredje gang i denne sæson vandt Hobro en hjemmekamp i Superligaen.
Foto: Ernst van Norde

For tredje gang i denne sæson vandt Hobro en hjemmekamp i Superligaen.

Sport

Hobro besejrer også sidste sæsonens bronzevinder

Hobro vandt den tredje hjemmekamp i træk, da det blev 3-0 over Lyngby.

Sport

Oprykkeren Hobro tog søndag imod Lyngby i Alka Superligaen. Det slap hjemmeholdet bedst fra med en sejr på 3-0.

Dermed udbyggede holdet stimen af sejre på hjemmebane, hvor det endnu ikke er blevet til nederlag. Lyngby har derimod stadig ikke fået point på udebane i sæsonen.

Med sejren rykker Hobro op på en foreløbig fjerdeplads med 11 point, mens Lyngby forbliver på 13.-pladsen med fire point.

Hjemmeholdet åbnede opgøret bedst, og der var spillet mindre end et minut før hjemmeholdets midtbaneprofil Vito Hammershøj-Mistrati fik trykket af.

Afslutningen manglede præcision, men det vidnede om et tændt hjemmehold.

Gæsterne fra Lyngby virkede passive, og det var ikke meget de formåede at sætte sammen offensivt. Faktisk fik de ikke testet Hobros målmand i en første halvleg, der var domineret af hjemmeholdet.

Hobro formåede at presse gæsterne højt på banen og fik via fysisk spil sat sig på opgøret. Trods flere gode muligheder måtte Hobro vente på den fortjente føring.

Efter en halv times spil modtog angriberen Quincy Antipas et indlæg i feltet. Han drejede rundt om en Lyngby-spiller og hamrede smukt bolden i det fjerne hjørne til 1-0.

Efter pausen kom Lyngby bedre med og fik testet Jesper Rask i Hobros mål et par gange.

Hjemmeholdet viste ikke samme energi som før pausen, men det var dog fortsat farligt på omstillinger, hvor især Vito Hammershøj-Mistrati og Quincy Antipas var en stor mundfuld for gæsterne.

Lyngby dominerede i anden halvleg, men formåede ikke for alvor at blive farlig. I stedet lukkede Pål Alexander Kirkevold på en omstilling til 2-0 kort før tid.

I dommerens tillægstid faldt så målet til 3-0. Atter var det norske Kirkevold, der satte bolden ind.

Næste opgave for Hobro bliver en tur til Silkeborg, mens Lyngby skal forsøge at hente en sejr ude mod FC Midtjylland.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce