Harald Nielsen var en forrygende forward og verdens dyreste spiller i 1960erne. Nu vil de rejse en stor statue af af den afdøde stjerne i hjembyen Frederikshavn - og måske kommer den til at tage sig således ud. Tegning: Roald Als
Foto: Roald Als

Harald Nielsen var en forrygende forward og verdens dyreste spiller i 1960erne. Nu vil de rejse en stor statue af af den afdøde stjerne i hjembyen Frederikshavn - og måske kommer den til at tage sig således ud. Tegning: Roald Als

Sport

Sportsblik: Hvad ved vi egentlig om hattricks – og hvad tror vi?

Der er forskel på viden og tro. Ikke kun, når det gælder forskning og religion – men også inden for fodbold.

Sport

Da jeg var knægt og spillede fodbold i Hvidovre – det var dengang, Jimmy Greaves spillede for Tottenham, Harald Nielsen var stjerne i Italien, og Rik van Looy var verdens bedste cykelrytter, altså ikke i går – ja, da vidste vi, at et hattrick ikke var noget, vi bare kunne oplevede i et cirkus, men på en fodboldbane.

Det var altså i de gode gamle dage, hvor alting selvfølgelig var meget bedre end i dag, hvor stort set alt er ad helvede til, og hvor alle fine gamle begreber er blevet devalueret – hvilket naturligvis er regeringens, fjernsynets og statsbanernes skyld.

Dengang vidste vi, at et hattrick var 3 mål scoret på stribe af den samme spiller. Ingen andre, hverken med- eller modspillere, må ’bryde ind’ med en scoring.

Og skal der være tale om et ægte hattrick – det hattrick, der sætter målscoreren i et særlig gyldent skær – skal de 3 mål fordele sig med et fra venstre fod, et fra højre og et med hovedet. I samme halvleg. Sådan.

Thomas Delaney scorede tre mål i Danmarks 4-1-sejr mod Armenien, her klædt i hvidt og på hovedstød. Men var det et hattrick? Ja, det var det - selv om mange 'af os' har lært noget andet.
Foto: Lars Poulsen/Ritzau Foto

Thomas Delaney scorede tre mål i Danmarks 4-1-sejr mod Armenien, her klædt i hvidt og på hovedstød. Men var det et hattrick? Ja, det var det - selv om mange 'af os' har lært noget andet.

DERFOR KAN VI, de kloge, de erfarne og ophøjede, med sikkerhed sige, at da Thomas Delaney i sidste uge scorede hele 3 mål i Danmarks 4-1-sejr i Armenien, var der ikke tale om et hattrick, men ’bare’ om 3 mål.

Men – der er forskel på at vide og at tro at vide.

For i dag må jeg konstatere, at det gamle begreb hattrick, som oprindelig stammer fra kricket, slet ikke er så fastlåst, som jeg bildte mig ind, og at Delaney derfor, som aviserne skrev, og tv-kommentatoren skreg ud i stuerne, leverede et hattrick mandag aften. Et sjældent dansk landsholdshattrick i nyere tid.

SPORTSVERDENEN hørte første gang om et hat-trick – sådan skriver englænderne ordet – tilbage i 1858.

Det indtraf i Sheffield i en kricketkamp, hvor den 25-årige Heathfield Harman ’HH’ Stephenson væltede 3 gærder på stribe.

Det var en helt usædvanlig præstation, ingen havde såvidt vides gjort det før, og de begejstrede tilhængere samlede ind til en hat til Stephenson.

Den professionelle Stephenson nåede i sin karriere at vælte 303 gærder i 256 kampe – englænderne er jo vilde med statistikker; men historiens første hattrick blev også hans eneste. Og da han i 1896 døde 63 år gammel, var han træner for Uppingham School.

Begrebet hat-trick gled over i andre sportsgrene, bl.a. hockey, baseball og dart, og altså også fodbold.

Og her kan man til stadighed diskutere, hvad et hattrick – nu skrevet på dansk – er.

Om det er 3 mål på stribe uden andre scoringer, om det er 3 mål på stribe i én halvleg, om det ’bare’ er 3 mål i løbet af en kamp, eller om begge fødder og hovedet skal være involveret i målene.

JEG HAR SKREVET til den europæiske fodboldunion Uefa for at få definitionen klarlagt, og jeg har talt med Uefa’s tidligere mediedirektør, danskeren, journalisten, entusiasten og fodboldhistorikeren Frits Ahlstrøm.

Og svaret er, at der ikke er nogen officiel definition på begrebet et hattrick, kun at grundlaget skal være 3 mål af samme spiller i én og samme kamp.


    Jimmy Greaves fra Tottenham var en elegant og meget effektiv forward på det engelske landshold. Her er han fotograferet (i hvidt) i en landskamp mod Frankrig på Wembley Stadium i London i 1963. Greaves scorede i alt 6 hattricks på landsholdet.
Foto: /AP

Jimmy Greaves fra Tottenham var en elegant og meget effektiv forward på det engelske landshold. Her er han fotograferet (i hvidt) i en landskamp mod Frankrig på Wembley Stadium i London i 1963. Greaves scorede i alt 6 hattricks på landsholdet.

Af samme grund er der scoret en fandens masse hattricks i årenes løb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 1882 – for 135 år siden – blev det første hattrick på det engelske landshold scoret. Ja, der blev faktisk scoret 3, idet Howard Vaughton med 5 mål, Arthur Brown med 4 og Clement Mitchell med 3 stod for hver et hattrick i 13-0-sejren over Irland.

Jimmy Greaves, fyren fra indledningen af denne opsats, har i øvrigt rekorden for hattricks på det engelske landshold: imponerende 6 af slagsen.

MEN DET DANSKE landshold kan skam også være med, når det gælder hattrick..

Det første danske landsholds-hattrick blev scoret i vort riges første fodboldlandskamp overhovedet tilbage i 1908 ved OL i London, og det stod KB-fløjspilleren Vilhelm Wolfhagen for, da han for nu 109 år siden scorede 4 gange i 9-0-sejren over det franske B-landshold.

Men hold nu på briller, iPhone og kanelsnegl – for 3 dage efter, også i London, diskede det danske landshold op med hele 4 (!) hattricks i den samme kamp.

Mine damer og herrer - selveste legenden Sophus Krølben Nielsen, der scorede hele 3 hattricks i én og samme kamp i 1908. Billedet er taget i 1961, et par år før Krølbens død. Foto: Polfoto
Foto:

Mine damer og herrer - selveste legenden Sophus Krølben Nielsen, der scorede hele 3 hattricks i én og samme kamp i 1908. Billedet er taget i 1961, et par år før Krølbens død. Foto: Polfoto

Da det franske A-landshold blev slået med gigantcifrene 17-1 i OL-semifinalen, åbnede forwarden Sophus ’Krølben’ Nielsen kampen med et hattrick, inden der var gået 7 minutter.

Og da Frem-spilleren, som senere i livet blev rigstræner (det hed det dengang), scorede i alt 10 mål, stod han for yderligere 2 hattricks, hvis vi holder os til den løse definition. Det sidste af de 4 hattricks kom igen fra Wolfhagen, som også i denne kamp scorede 4 mål.

De 10 Krølben-mål stod i øvrigt som verdensrekord helt frem til 2001, hvor den australske landsholdsspiller Archie Thompson nettede 13 gange i en VM-kvalifikationskamp mod stillehavsøen Samoa, som blev slået 31-0.

DEN DANSKE landsholdshistorie byder på flere andre spektakulære hattricks.

Et af de smukke og betydningsfulde så man i 1948, også ved et London-OL. Danmark besejrede Italien 5-3 i kvartfinalen, og i den kamp scorede ’Lange’ John Hansen, Frem, 4 mål. Danmark fik senere bronze.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jublende til venstre er det Erik Dyreborg, som netop har scoret et af sine 5 (!) mål i Danmarks 5-0-sejr over Norge i 1967. Foto: Polfoto
Foto: Mogens Berger

Jublende til venstre er det Erik Dyreborg, som netop har scoret et af sine 5 (!) mål i Danmarks 5-0-sejr over Norge i 1967. Foto: Polfoto

Harald Nielsen, der debuterede på landsholdet som 17-årig, har leveret et par stykker, bl.a. i 7-2-sejren over Grækenland i 1960, hvor også Henning Enoksen stod for et hattrick. Det var samme mandskab, som 2 måneder senere hentede OL-sølv i Rom.

Og så til et jubilæumshattrick: I denne måned for 50 år siden slog det danske landshold Norge 5-0 i Oslo – og alle 5 mål blev scoret af Næstved-spilleren Erik Dyreborg.

Thomas Delaney er altså kommet i godt selskab med sine 3 mål i Armenien. Tillykke. For et hattrick var det, uanset hvad forskellige ældre påståelige fjolser mener at kunne huske.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce