Tottenham's Christian Eriksen, center, challenges for the ball with Dortmund's Nuri Sahin, left, Shinji Kagawa and Mahmoud Dahoud during the Champions League group H soccer match between Tottenham and Borussia Dortmund, at the Wembley stadium in London, Wednesday, Sept. 13, 2017. (AP Photo/Kirsty Wigglesworth)
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Tottenham's Christian Eriksen, center, challenges for the ball with Dortmund's Nuri Sahin, left, Shinji Kagawa and Mahmoud Dahoud during the Champions League group H soccer match between Tottenham and Borussia Dortmund, at the Wembley stadium in London, Wednesday, Sept. 13, 2017. (AP Photo/Kirsty Wigglesworth)

Sport

Champions League i tal: Eriksen løb 12,7 km - kun 1 af de 351 andre spillere løb længere

Andreas Christensen havde 99 procent vellykkede afleveringer for Chelsea.

Sport

Nu er fodbold jo heldigvis ikke en løbediscplin, hvor det alene er antallet af tilbagelagte meter, der er udslagsgivende.

Men derfor kan man jo godt lade sig imponere af den officielle statistik på Uefa's hjemmeside, hvor kun én af de 351 andre spillere, der startede på banen i første spillerunde af Champions League, løb flere meter end Christian Eriksen.

12.715 meter drønede Eriksen hen over Wembleys lækre græstæppe, da Tottenham i en underholdende kamp besejrede Borussia Dortmund 3-1.

Det blev kun overgået af Amadou Diawara, Napolis 20-årige midtbanespiller fra Guinea, der løb 12.856 meter uden at få pointmæssigt udbytte, eftersom Napoli i Ukraine tabte 2-1 til Shakhtar Donetsk.

Messi løb 6 kilometer mindre end Eriksen

På Det Europæiske Fodboldfodbunds omfattende statistik kan man desuden konstatere, at andre kvaliteter end meter er udslagsgivende, for der ER jo også en bold involveret i det gamle spil.

Og den brugte eksempelvis Lionel Messi ganske effektivt. Den lille argentiner løb nemlig 6.740 meter under FC Barcelonas kamp mod Juventus, men han var en af de seks spillere, der scorede to gange i Champions Leagues første runde.

Af alle de spillere, der var på banen i hele kampen, var Igor Akinfeev den mindst bevægelige, men CSKA's målmand fik alligevel flyttet sig 3.184 meter i løbet af udekampen mod Benfica - som CSKA vandt 2-1.

Andreas Christensen havde én fejlaflevering ud af 95

Men også Chelseas dansker, Andreas Christensen, gjorde god brug af bolden, da han i midterforsvaret var med til at vinde 6-0 over Qarabaq fra Aserbajdsjan.

Chelseas første mål blev scoret af Pedro (th.), og Andreas Christensen var første mand til at deltage i fejringen.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Chelseas første mål blev scoret af Pedro (th.), og Andreas Christensen var første mand til at deltage i fejringen.

Ifølge Uefa-statistikken havde Andreas Christensen en afleveringsprocent på imponerende 99.

94 af danskerens 95 afleveringer ramte en medspiller, og det var flere end nogen anden i den ende af skalaen.

Uefa har godt nok registreret 30 spillere uden en eneste fejlaflevering, men hovedparten af dem var indskiftningsspillere med færre end 10 boldberøringer.

Øverst på listen over fejlfrie afleveringer ligger Spartak Moskvas italienske forsvarsspiller Salvatore Bocchetti, der havde 80 vellykkede afleveringer foran Paris SG's brasilianer Marquinhos med 69.

To danskere med næsten 10 km

Christian Eriksen lagde op til det sidste af Tottenhams mål, men var slet ikke så meget i boldbesiddelse som tidligere set. Han er noteret for 40 afleveringer, hvor af de 29 var vellykkede.

Lionel Messi var længe om at komme i gang og lavede mange fejl i starten af kampen i tirsdags, men det blev alligvel til 56 afleveringer, 47 af de gode og en procent på 84.

Simon Kjær i duel med Georginio Wijnaldum under Sevilla kamp mod Liverpool.
Foto: Frank Augstein/AP

Simon Kjær i duel med Georginio Wijnaldum under Sevilla kamp mod Liverpool.

Simon Kjær var med til at sikre FC Sevilla 2-2 mod Liverpool, og den danske landsholdsanfører tilbagelagde 9.538 meter på Anfield, hvor hans afleveringsprocent var 90 - 44 ud af 49.

I løbet af de 80 minutter Yussuf Poulsen var på banen for RB Leipzig i 1-1-kampen mod Monacoi fik han løbet 9.620 meter og havde 33 afleveringer, hvor af en af de 27 vellykkede for oplægget til svenskeren Erik Forsbergs 1-0-scoring.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce