Der er brug for at rykke lidt på keglerne, når U10 børnehold fra Nørrebro United går på banen, for bolden ryger tit ud over sidelinjen. Anders Trøst arbejder som frivillig fodboldtræner i klubben, og han er dermed en af Danmarks mange tusind ildsjæle, der sparer statskassen for millioner. 4,145 milliarder kroner for at være mere præcis - og det er blot i fodboldens verden.
Foto: Jacob Ehrbahn

Der er brug for at rykke lidt på keglerne, når U10 børnehold fra Nørrebro United går på banen, for bolden ryger tit ud over sidelinjen. Anders Trøst arbejder som frivillig fodboldtræner i klubben, og han er dermed en af Danmarks mange tusind ildsjæle, der sparer statskassen for millioner. 4,145 milliarder kroner for at være mere præcis - og det er blot i fodboldens verden.

Sport

Anders Trøst og fodboldens mange andre frivillige er danske guldklumper

En analyse lavet for Dansk Boldspil-Union sætter nu konkrete tal på, at fodboldens frivillige på alle måder er guldklumper i dagens Danmark, både tidsmæssigt og samfundsmæssigt. Økonomisk sparer de frivillige statskassen for millioner.

Sport

Wooooosh. Bolden flyver med stor fart ud over sidelinjen på den noget formindskede fodboldbane, som U10-børnehold fra Nørrebro United spiller på. Det var sjette gang inden for de første 10 minutter.

»Prøv nu at holde den bold inde på banen! Ellers kan I stå og spille den frem og tilbage hele tiden!« råber Anders Trøst venligt til de små hoveder, som han træner to gange ugentligt.

I den stille, silende regn løber ungerne ihærdigt rundt efter bolden. Anders Trøst er en af Dansk Boldspil-Unions 126.000 frivillige, der året rundt lægger ulønnet arbejdskraft i Danmarks ca. 1.650 fodboldklubber. Analysebureauet Damvad Analytics har undersøgt fodboldsportens samfundsværdi for forskellige områder, og et af de helt store resultater viser, at den tid, som de frivillige lægger i fodbolden, svarer til 9.165 fuldtidsstillinger hvert år. Der er samme antal ansatte på Aarhus Universitetshospital.

Og Anders Trøst nyder sit job som frivillig fodboldtræner. For ham er det ikke et problem at finde tiden i hverdagen.

»Jeg tror egentlig bare, at det er lysten, der driver værket. For mig handler det ikke om, om jeg kan finde tid til det, men at jeg skal. Ligesom der var nogen, der stod og tog imod mig, så skal der også være nogen til at tage imod de her drenge. Og hvis der om 30 år er en af mine drenge her, der gerne vil træne som frivillig, fordi jeg har stået her i dag - det vil jo være fantastisk«, siger han.

En stor del af Danmarks idrætsliv er bygget op omkring frivillig arbejdskraft. Fodbold er dermed den sportsgren, der uden sammenligning har Danmarks største antal frivillige. Hvis disse frivillige kræfter skulle lønnes, ville det langt fra være gratis for statskassen. Det fremgår af analysen for DBU, at hvis samtlige frivillige i dansk fodbold skulle lønnes, ville det koste 4,145 milliarder kroner.

Glæden ved frivillighed går i arv

De små fodboldspillere piler rundt i alle retninger, da Anders pludselig stopper spillet. Han viser børnene, hvordan de pludselig står ret upraktisk i forhold til at spille hinanden. Det er vigtigt at kigge efter de frie rum og snakke med sine holdkammerater, siger han. Og så skal bolden altså stadig blive inde på banen.

»Husk at følge med! Når en af jer har bolden, skal I ikke stå stille!«, råber træner Anders opmuntrende, og spillet går i gang igen.

Han håber på, at frivilligheden bliver ved med at være en slags positiv dominoeffekt. Anders Trøst startede selv til fodbold som 4-årig, da hans far og en kammerats far startede et hold for gadens små drenge, der var for små til den lokale fodboldklub. Da de blev gamle nok til at blive optaget i klubben, stod frivillige voksne og unge klar til at tage imod dem.

»Det er dét, jeg kan give videre nu. Uanset hvad jeg laver til hverdag, så er det bare fedt, at jeg kan gå ned og se den her glæde og glød i drengenes øjne ved at spille fodbold - en glød, som jeg helt sikkert også selv havde, da jeg var ni år gammel. Det er simpelthen fedt at opleve«, siger fodboldtræneren.

Frivillig arbejdskraft kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Trænerstillinger, kasserer, medarbejdere i cafeterier - listen er lang. Thomas P. Boje, der er professor ved Roskilde Universitet og forsker i frivillighed, fortæller til DBU, at den frivillige arbejdsindsats har stor betydning for de lokalsamfund og i særdeleshed de kommuner, som de frivillige udfører arbejdet i.

»De frivillige kommer med et stykke reelt arbejde, som - hvis ikke de gjorde det - enten ikke blev lavet, eller også skulle det lønnes. Så var der mange fritidsaktiviteter, der forsvandt. Samtidig betyder den frivillige idræt også, at der er mindre pres på fritidshjemmet og andre aktiviteter organiseret gennem i kommunen«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Analysen for DBU viser, at de frivillige i gennemsnit hver uge bruger mellem 0,5 - 6 timer alt afhængigt af typen af det frivillige arbejde, samt om det er indendørs- eller udendørssæson. Anders Trøst synes ikke, at der er nogen decideret forberedelse til træningen. Forberedelsen kommer af, at han har spillet fodbold i 20 år selv. Og selv om man ikke har det, og måske alligevel går rundt med en lille lyst til at give noget af sin tid, så er der ifølge Trøst ingen grund til at holde sig tilbage.

Frivilligt arbejde er aldrig noget, der skal overstås

Der er nemlig masser af folk med hjælpende hænder, som gerne vil dele ud af deres know-how. Anders Trøst ved, at mange frivillige ser turen i klubben som et særligt rart afbræk i hverdagen.

»Jeg tror egentlig helt klart, at jeg får mere, end jeg giver. Netop følelsen af at se glæden hos de her drenge - det gør, at jeg ikke bruger energi på det. Jeg får energi af det«, siger den frivillige træner.

Udover det sociale gennem træningen bliver der også skabt et fælleskab blandt de frivillige. Anders Trøst sætter stor pris på de arrangementer, som Nørrebro United stabler på benene for de frivillige. Fællestur til parken, julefrokost og påskefrokost. Rent personligt giver det også ros og klap på skulderen, som er dejlige at få.

»Var det hårdt?«, spørger Anders Trøst de små fodboldspillere, der står i en halvcirkel omkring ham. Han sætter bevidst børnene i hold, der skiftevis er i undertal. »Ja!«, lyder svaret, og børnene nikker hele vejen rundt.

»Jeg ved godt, at det er hårdt at spille i undertal, men det er for at lære jer, at det er nemmere, når I snakker sammen. Løb for hinanden, og husk at snakke sammen«, siger han.

Ny øvelse, nye holdfordelinger. Regnen siler videre, men børnene ænser det ikke. En dreng kommer hen til Anders med den orange overtrækstrøje halvt over hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så altså, du siger, at det bedste er at spille sammen?«, spørger han lidt forsigtigt.

Anders nikker stort, smiler og forklarer sit råd en ekstra gang.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce