En nuværende og tidligere Tottenhamspiller på Bernabeu: Christian Eriksen og Luka Modric.
Foto: Francisco Seco/AP

En nuværende og tidligere Tottenhamspiller på Bernabeu: Christian Eriksen og Luka Modric.

Sport

Eriksen løb forgæves på endnu en stor engelsk aften

Simon Kjær scorede på en målrig Champions League-aften med fem danskere i aktion.

Sport

Selv de engelske Premier League-hold med 8 sejre og 2 uafgjorte i de første to spillerunder havde lagt et højt niveau i Champions League, var endnu en uafgjort et fornemt engelsk resultat, da turneringen begyndte at være halvvejs.

Topscorermødet mellem Cristiano Ronaldo og Harry Kane endte 1-1, da Real Madrid og Tottenham bevarede toppladserne i gruppe H, hvor APOEL Nicosia og Borussia Dortmund ved også at spille 1-1 halter efter.

Harry Kane måtte nøjes med at være tæt på endnu en scoring, da han pressede Raphael Varane til et selvmål, mens Ronaldo udbyggede sin position som alle tiders mest scorende i turneringen med et straffespark.

Gigantisk chance til Real Madrid

Inden havde portugiseren haft et bragende hovedstød på stolpen, men den allerallerstørste chance for at afgøre kampen misbrugte en totalt udækket Karim Benzema med et hovedstød fra få meter, som Tottenhammålmanden Hugo Lloris fik sat en helt eventyrlig fodparade på.

Christian Eriksen løb som altid flittigt, men han var knapt så iøjnefaldende og succesrig med sine afleveringer og hjørnespark som tidligere set. Det blev dog til en enkelt nærgående afslutning, da Keylor Navas slog et skud fra en lidt spids vinkel til hjørnespark.

Real Madrid dominerede og pressede på, men Harry Kane fik en stor chance, da han efter tre kvikke afleveringer fik en fri afslutning, som han sparkede lige forbi mål.

England er fortsat ubesejret efter 11 kampe

Med 1-1 er de engelske hold oppe på 10 sejre, 3 uafgjorte og en målscore på 40-8, inden Chelsea og Manchester United spiller deres tredje kamp i morgen.

Liverpool havde indledt med to gange uafgjort, men så kan det ellers nok være, Jürgen Klopps mandskab stemplede ind i turneringen på udebane mod Maribor.

Med tre mål i løbet af de første 19 minutter var kampen hurtigt afgjort, og med 7-0 endte det en endnu en af de afklapsninger, turneringen allerede har budt på et par stykker eller tre af.

Brasilianeren Roberto Firmino og egypteren Mohammed Salah scorede hver to gange, Philippe Coutinho sørgede for endnu en brasiliansk scoring med sit 2-0-mål og indskiftede Alex Oxlade-Chamberlain med sin første scoring siden skiftet fra Arsenal og Trent Alexander-Arnold scorede de sidste mål, der sikrede sæsonens hidtil største sejr.

Napoli fik to straffespark og appellerede for et tredje

Manchester City var lige så hurtigt ude af starthullerne mod Napoli og førte 2-0 efter 13 minutter på mål af Raheem Sterling og Gabriel Jesus - der også er brasilianer - og det begyndte at ligne endnu en afklapsning, da Kevin de Bryune havde et hug på undersiden af overliggeren, der manglede få centimeter i at ramme ned på den 'rigtige' side af mållinjen, og Napoli lidt senere måtte sparke bolden væk på samme mållinje.

Dries Mertens brændte straffespark efter 38 minutter, da Ederson kastede sig til den rigtige side, italienerne appellerede for endnu et straffespark efter pausen, da Ederson var udspillet og en forsvarsspiller reddede til hjørnespark med en arm tæt inde på kroppen, men efter 72 fik Napoli det andet straffespark, som Amadou Diawara sparkede knastørt ind ved den ene stolpe.

Besiktas har også maksimumpoint

Det blev ved 2-1 og Manchester City har 9 point efter de tre første kampe, men det er en præstation, det engelske tophold deler med sæsonens største overraskelse.

Med et mål i hver halvleg vendte Cenk Tosun 1-0 til 1-2 for Besiktas.
Foto: Claude Paris/AP

Med et mål i hver halvleg vendte Cenk Tosun 1-0 til 1-2 for Besiktas.

Med 2-1 ude mod Monaco vandt det tyrkiske mesterhold, Besiktas, der aldrig er kommet videre fra gruppespillet i Champions League for tredje gang.

Cenk Tosun scorede begge målene, der der sender Besiktas langt foran de øvrige i gruppe G.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her blev Yussuf Poulsen aftenens eneste dansker vinder efter at have spillet det sidste kvarter i RB Leipzigs 3-2-sejr over FC Porto i en kamp, hvor alle fem mål blev scoret i første halvleg af fem forskellige spillere med fem forskellige nationaliteter.

Det blev 1-1, da Simon Kjær scorede efter et hjørnespark, men derfra gik det galt for FC Sevilla.
Foto: Pavel Golovkin/AP

Det blev 1-1, da Simon Kjær scorede efter et hjørnespark, men derfra gik det galt for FC Sevilla.

Simon Kjær scorede - og tabte 5-1

Simon Kjær scorede for FC Sevilla, da han gik med frem på et hjørnespark, fik headet og selv flugtede returbolden i kassen med venstrebenet til 1-1 nærmest inden han var landet, men det rakte ikke langt i udekampen mod Spartak Moskva, der vandt 5-1 - med en enkelt brasiliansk målscorer, Luiz Adriano.

FC Sevilla havde også Michael Krohn-Dehli i startopstillingen, men han blev udskiftet efter 68 minutter, da Spartak netop havde scoret til 3-1.

Nicolai Jørgensen var efter sin fire ugers skadespause og comeback i den hollandske liga som indskifter i lørdags også med fra start for Feyenoord, der hjemme på De Kuip blev besejret 2-1 af Shakhtar Donetsk på to mål af endnu en brasilianer, Bernard.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce