Med sejren over Hongkong-kinesen Wei Nan er Viktor Axelsen klar til kvartfinalerne ved D
Foto: Stine Tidsvilde

Med sejren over Hongkong-kinesen Wei Nan er Viktor Axelsen klar til kvartfinalerne ved D

Sport

Viktor Verdensmester rystet midt om natten, men vandt revolverduellen mod Hongkong-manden

Fynboen Viktor Axelsen overlevede en meget tæt kamp Honkong-kineseren Wei Nan og er klar til kvartfinalen i Denmark Open.

Sport

Gys-gys-gys-midtnatsgys.

Klokken var et kvarter inde i fredagsdøgnet, da den danske badminton-verdensmester Viktor Axelsen i en spækket hal i Odense leverede det sidste smash i en kamp, der nærmest udviklede sig til en hidsig revolverduel.

Danskeren vandt 17-21, 21-10 og 23-21 i det sidste og afgørende sæt - efter 3 matchbolde. Og efter at han i perioder havde været gevaldigt på hælene mod den millimeter-skarpe netspiller Wei Nan, der ligger nr. 50 på verdensranglisten, milevidt fra den dominerende fynbo.

Men det gjorde ikke Wei Nan til noget slagteoffer på Axelsens hjemmebane.

Klogskab og omtanke

Hongkong-manden spillede med klogskab og omtanke - og så bestræbte han sig hele tiden på at trække tempoet ud af kampen. Ikke mindst før de sidste 2 bolde, da Wei Nan bad om lægehjælp. Og det fik han: En kølig spray på det ene knæ.

Men Viktor Verdensmester lod sig ikke hyle ud - og han smashede sejren hjem efter en forrygende forestilling, der bragte tilskuerne helt ud på kanten af sæderne.

I midten af første sæt, som Wei Nan styrede, og hvor danskeren begik mange fejl, sagde Axelsen til landstræner Kenneth Jonassen, at »jeg føler mig ikke godt tilpas«.

Viktor Axelsen havde problemer med netspillet mod Wei Nan, men vandt efter tre sæt.
Foto: Stine Tidsvilde

Viktor Axelsen havde problemer med netspillet mod Wei Nan, men vandt efter tre sæt.

Arrogancen var væk

Og det så heller ikke sådan ud. Han kunne ikke finde en rytme i sit spil - og han virkede slet ikke så sikker og 'arrogant' som i sin første optræden onsdag aften.

Efter det hæsblæsende opgør med de mange korte og hektiske dueller sagde Viktor Axelsen til TV 2:

»Jeg følte, jeg var lidt ved siden af mig selv. Som om mit hoved lå i kassen ved siden af banen. Og det var på et hængende hår, jeg klarede det«.

Og så brokkede han sig ellers over det sene spilletidspunkt.

»Det er under al kritik, at vi skal spille midt om natten. Jeg er ikke nogen natteravn, og jeg skulle allerede nu have sovet et par timer. Nu bliver det noget hurtig natmad og så på hovedet i seng«.

Et brag af en kamp

Inden Viktor Axelsen gjorde sin entré, skabte det 20-årige danske stortalent Anders Antonsen et brag af en kamp mod verdensranglistens nr. 2, koreaneren Son Wan Ho.

Danskeren vandt det første sæt 22-20 gennem en hård fight, hvor han brugte mange kræfter, andet sæt gik til koreaneren 21-14 - og så skulle det hele afgøres i tredje sæt, hvor danskeren lå til at skabe noget af en sensation. Men til sidste slap kræfterne op, og Son Wan Ho kunne gå til omklædningsrummet med 21-18.


Anders Anton leverede en meget flot spillet kamp mod verdens nr. to, men kunne ikke stå distancen i et fysisk krævende tredje sæt.
Foto: Jens Dresling

Anders Anton leverede en meget flot spillet kamp mod verdens nr. to, men kunne ikke stå distancen i et fysisk krævende tredje sæt.

Anders Antonsen var 'rasende' på sig selv efter nederlaget.

»Jeg traf mange dumme fejl, jeg spillede umodent«, nærmest råbte han ind i TV 2s nysgerrige mikrofon.

»Til slut kunne koreaneren holde niveauet fysisk, men jeg kunne ikke. Når jeg får noget mere fysik, kan jeg holde 10 minutter længere, og så vinder jeg sådan en kamp.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce