OB's udligning blev sat ind af Anders K. Jacobsen (tv.).
Foto: Lars Poulsen

OB's udligning blev sat ind af Anders K. Jacobsen (tv.).

Sport

Både Lyngby og OB forlænger deres serie som ubesejret

Med uafgjort bliver begge hold midt i rækken lige under top-6.

Sport

Lyngby og OB spillede søndag eftermiddag 1-1 i Alka Superligaen.

Det skete efter et tidligt mål af hjemmeholdets Mayron George og en udligning i begyndelsen af anden halvleg af gæsternes Anders K. Jacobsen.

De godt 2300 fremmødte på Lyngby Stadion blev vidne til et opgør på det jævne.

De to ville gerne spille flot fodbold i et højt tempo, men hverken Lyngby eller OB evnede det i særlig høj grad.

Pointdelingen betyder, at OB og Lyngby ligger side om side i tabellen med henholdsvis 18 og 16 point lige uden for den eftertragtede top-6.

1-1-resultatet betyder også, at begge hold udbyggede deres stimer af kampe uden nederlag. OB er ubesejrede i klubbens seneste fire kampe, mens Lyngby har fået point i sine tre kampe under den nye cheftræner Thomas Nørgaard.

Opgøret var blot fem minutter gammelt, da Lyngby efter et boldtab af OB’s midtbanespiller Izunna Uzochukwu slog kontra og bragte sig foran med 1-0.

Kreatøren Mikkel Rygaard fandt med en dyb bold angriberen Mayron George, der akkurat fik prikket bolden forbi OB-keeper Sten Grytebust.

OB havde herefter de fleste chancer i første halvleg, mens Lyngby gradvist mistede den aggressivitet, holdet ellers havde indledt opgøret med.

Mellem flere fynske langskudsforsøg og halve muligheder havde både Nicklas Helenius og Anders K. Jacobsen hver sin store chance for OB.

I begge tilfælde agerede keeper Mikkel Andersen redningsmand for Lyngby.

Kort inde i anden halvleg kom den fortjente fynske udligning, da Anders K. Jacobsen afsluttede et veludført OB-angreb med at sparke bolden fladt i nettet.

Lyngby vågnede op efter udligningen, og Mikkel Rygaard ramte med et godt langskud overliggeren, hvilket var værternes bedste bud på et sejrsmål.

OB vandt skudstatistikken, men ikke alle forsøg var lige kvalificerede.

Venstrebacken Jacob Barrett Laursen fik efter 73 minutter den største mulighed for OB, men igen var Mikkel Andersen en god mand for Lyngby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce