Annonce
Annonce
Annonce
Sport 13. aug. 2010 KL. 12.29

Lotte Friis i endnu en finale

En let gang træning gav Lotte Friis tredjebedste tid i 1.500 meter fri.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På tribunene fægtede landstræner Paulus Wildeboer med armene og en enkelt gang skar hans advarende pift gennem den varme luft, men alt var under kontrol, da Lotte Friis svømmede sig i position til endnu en EM-medalje med en finaleplads i 1.500 meter fri.

Lotte Friis vandt sit heat, men var med 16.18,77 min. kun tredjehurtigst af de 22 deltagere efter den 17-årige irer Grainne Murphy (16.10,66 min.) og spanieren Erika Villaecija Garcia (16.13,05 min.).

18 timers pause efter guldløbet
Heatet blev svømmet 18 timer efter Lotte Friis var blevet europamester i 800 meter fri.

LÆS ARTIKELLotte Friis vinder EM-guld

»Jeg var ualmindelig lidt påvirket af min 800 meter, men vi har også fået arbejdet en del med min teknik på grund af mine rygproblemer«, forklarede en storsmilende og afslappet Lotte Friis efter formiddagens indsats.

Sengen har været et problem
Lotte Friis har ikke været glad for sin seng på Hotel Hungrija, men erkender, at hun nok var for længe om at klage sin nød, og det var først da Paulus Wildeboer bemærkede ændringer i hendes svømmeteknik, at hollænderen fik fundet sammenhængen.

»Nu har jeg fået intensive behandlinger og forhåbentlig en ny seng på hotellet. Alle er opmærksomme på problemet og gør hvad de kan, men jeg er glad for at sove på siden og det er nok heller ikke lige sagen i en blød seng«, siger Lotte Friis.

Håber at kunne sætte stævnerekord
Rygproblemer eller ej har Lotte Friis været suveræn i sine løb indtil videre, og selv om den unge irer lige som i 800 meter fri stak snuden frem, er VM-sølvvinder Friis storfavorit i finalen i morgen.

»Alle nye svømmere svære at forudsige, men det er helt klart mit mål at vinde guld, og helst med en tid under 16 minutter. Jeg vil gerne sætte stævnerekord og måske komme ned i nærheden af min personlige«, siger Lotte Friis og henviser dermed til italieneren Flavia Rigamontis vindertid fra EM i 2008 på 15.58,54 min. og sin egen VM-sølvtid på 15.46,30 min.