Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 4. feb. 2007 KL. 08.32

Par nr. 7 alene i spidsen efter hektisk nattejagt

Jakob Piil og Alex Rasmussen sluttede natten til søndag en krævende jagt af med en fornem solosatsning i det københavnske seksdagesløb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stillingen søndag morgen

1. Jakob Piil-Alex Rasmussen 209.

1 omgang tilbage

2. Bruno Risi-Franco Marvulli, Schweiz 185, 3. Danny Stam-Peter Schep, Holland 114.

2 omgange tilbage

4. Iljo Keisse, Belgien-Michael Mørkøv 177.

7 omgange tilbage

5. Andreas Beikirch, Tyskland-Jacob Moe 92, 6. Christian Lademann-Lars Teutenberg, Tyskland 51.

8 omgange tilbage

7. Kenny de Ketele-Steve Schets, Belgien 65,

13 omgange tilbage

8. Alexander Aeschbach, Schweiz-Michael Smith Larsen 42.

17 omgange tilbage

9. Dmitri De Fauw-Wouter van Mechelen, Belgien 122.

18 omgange tilbage

10. Marco Villa, Italien-Marc Hester 83, 11. Gerd Dörich, Tyskland-Mads Bugge 51.

19 omgange tilbage

12. Jens-Erik Madsen-Casper Jørgensen 73.

21 omgange tilbage

13. Alexei Chmidt-Konstantin Ponomarov, Rusland 73, 14. Fabio Masotti-Angelo Ciccone, Italien 41, 15. Andreas Müller, Tyskland-Michael Berling 24.

Med en formidabel kraftanstrengelse og under øredøvende jubel fra publikum i Ballerup Super Arena lykkedes det ganske kort før afslutningen på timejagten natten til søndag par nr. 7 Jakob Piil-Alex Rasmussen at bringe sig alene i spidsen for det 45. københavnske seksdagesløb.

Efter umiddelbart inden at have været ude i et forgæves forsøg på at erobre en omgang alene, tog Alex Rasmussen initiativet til den ultimative offensiv i den jagt, der traditionelt udgør et af de væsentligste elementer i løbet, da der manglede fem minutter af den.

Dansk soloudbrud
På det tidspunkt indtog de schweiziske favoritter Bruno Risi-Franco Marvulli førstepladsen i både jagten og den overordnede seksdagesstilling, efter at hollænderne Danny Stam-Peter Schep en overgang havde tilkæmpet sig føringen.

Men i 11. time bragte de danske hjemmebaneyndlinge sig efter et langt, sejt soloslid på højde med schweizerne.

Ganske vist formåede Alex Rasmussen ikke i den sidste, hidsige spurt at overtrumfe Bruno Risi, men den andenplads i jagten, som par nr. 7 på så forrygende vis havde fightet sig til, udløste også tilstrækkeligt mange point til, at de foruden den reelle omgangsgevinst også blev godskrevet en bonusrunde for at have passeret 200 point.

Det var denne afgørende, tekniske detalje som bevirkede, at de går ind til søndagens udfordringer en omgang foran Risi-Marvulli og Stam-Schep, mens Michael Mørkøv-Iljo Keisse er to omgange bagude efter ikke helt at kunne følge de andre toppar i den hektiske time.

Både for schweizerne og den dansk-belgiske konstellation gælder det dog, at de utvivlsomt i løbet af i dag også vil sikre sig en bonusomgang.

I gunstig position
Jakob Piil og Alex Rasmussen befinder sig imidlertid nu i en særdeles gunstig position med løbets højeste pointtal og en rundes forspring.

Det betyder, at de kan koncentrere sig om at kontrollere rivalerne og ikke nødvendigvis satse på at erobre yderligere terræn. Ikke dermed sagt, at det bliver nogen nem opgave, men der er imidlertid nu i langt højere grad end tidligere i løbet lagt op til, at de vil kunne give de sandsynlige sejrherrer Risi og Marvulli kamp til stregen.

»Jeg er meget imponeret over Alex, for han har tilsyneladende uanede kraftreserver. Nogle gange, når vi suser rundt i jagterne ser han nærmest ud, som om han er helt færdig, når jeg kigger på ham, men øjeblikket efter stikker han af igen. På den måde minder han mig lidt om mig selv for 10 år siden, da virkede det vist også indimellem, som om jeg var ved at løbe tør, men jeg blev ved med at komme tilbage«, fortæller en træt, men særdeles tilfreds Jakob Piil:

»Da vi til sidst i jagten her natten til søndag havde forsøgt at komme rundt alene én gang, uden at det lykkedes, regnede jeg med, at det var det. Så skulle det altså ikke være nu, vi snuppede den omgang. Men Alex skulle blot lige sunde sig, så trådte han minsandten an igen, og det overraskede mig virkelig. Og ligeledes, at han var i stand til at gennemføre forehavendet. Det er herligt, at han er i så forrygende form«.

»Jeg er udmærket tilfreds med, som løbet udvikler sig for mig selv. Vi kunne måske ikke helt matche schweizerne på førstedagen, men det skyldes simpelthen, at de var så flyvende, at de var helt urørlige. Jeg syntes egentlig, jeg selv gjorde det meget godt, men når Risi og Marvulli folder sig ud, som de også gjorde specielt en enkelt aften i Berlin, er de svære at hamle op med. Og Risi har jo fået sin anden ungdom, efter at han nu kører med Marvulli«, siger Jakob Piil:

»Vi skal imidlertid være forsigtige med at fokusere for kraftigt på schweizerne. Det kan godt være, at hollænderne ikke forekom så overbevisende i den seneste jagt, men jeg er ret så sikker på, at de nok skal være der, når det gælder. Det er talrige gange set, hvordan et par følger med uden egentlig at gøre så meget væsen af sig for så at folde sig ud for fuld styrke i finalen. Og det skulle ikke undre mig, om Stam og Schep er i færd med at lave det nummer«.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Politik
13. feb. KL. 12.32
Foto: LEHMANN MARTIN

Venstre: Regeringen mangler en klar plan for Syrien

Verdenssamfundet bør tage ansvar for situationen i Syrien, mener V.

Internationalt
13. feb. KL. 11.45

Lufthavnen i Amsterdam evakueret på grund af bombetrussel

Mand, der gemmer sig på et toilet, truer med at have en bombe.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe