Mens klubberne har store indtægter ved fodboldkampene, så hænger samfundet på udgifterne.

Senest står DSB tilbage med millionudgifter til at reparere nogle totalraserede togvogne, som fodboldtilhængere fra Brøndby ødelagde søndag aften efter en kamp i Århus.

Overvejer at opgive togkørsel til kampe fremover
Nu vil DSB overveje at lade være med at standse ved stationer, hvor der netop har været højrisikokampe. Og så må klubberne være med til at sikre, at deres fans opfører sig ordentligt - også uden for stadionerne, mener DSB-chef.

Alt i toget er smadret efter de københavnske forstadsborgeres besøg: Sæder er ødelagte, ruder er knuste, inventar er flået ud af væggene og ødelagt af fodboldtilhængere fra den københavnske Vestegn.

»Umiddelbart fatter jeg ikke, at nogle bare gør det her«, fastslår Georg Bentzen, kvalitetschef i DSB.

Var advaret på forhånd
Han oplyser, at DSB var advaret om, at der var tale om en højrisikokamp, og at det særlige beredskab, der skal hindre uroligheder, blev sat i værk. Det indebærer blandt andet, at personalet advares, og at der indføres en særlig alarmeringsprocedure, så politiet hurtigt kan tilkaldes, hvis det går galt.

Alligevel lykkedes det fodboldtilhængerne at gennemføre deres hærværkstogt på vej hjem til Vestegnen.

»Lige før Taastrup gik de helt amok«, siger Bentzen om hærværket.

Stop for kørsel med fodboldfans overvejes
Men han tilføjer, at DSB ikke kan udelukke bestemte passagerer.

»Vi har ikke mulighed for at afvise kunder, bare fordi de har et Brøndbytørklæde på«, påpeger han.

Tidligere har DSB opgivet at standse ved bestemte stationer, hvor der for eksempel har været risiko for ballade på grund af autonome aktioner eller nazidemonstrationer.

Bentzen vil nu overveje, om det kan være en løsning for at beskytte de øvrige rejsende og togvognene mod fodboldtilhængernes ødelæggelser.

»Indtil nu har vi ikke overvejet den slags løsninger. Men nu er det noget, vi vil granske«, mener han.

Klubberne må tage ansvar for tilhængere
Samtidig tilføjer han, at en løsning kunne være, at klubberne sendte deres egne kontrollører med i tognene, når tilhængerne skulle rejse hjem.

»Hvis det kom til at gå ud over klubbernes pengekasse, så må det være sådan«, mener han.

Hidtil har fodboldklubberne stejlt afvist, at de skulle være med til at betale de betydelige offentlige udgifter, der følger med højrisikokampene.

Fodboldkampe kræver stor politiindsats
I København koster det for eksempel skatteborgerne cirka 500.000 kroner, når FCK og Brøndby møder hinanden i Parken.

Det skyldes, at 200-250 betjente må sættes ind, så fodboldtilhængerne ikke får lejlighed til at gå amok i byen.

Også i større provinsbyer har politiet haft betydelige udgifter, når fodboldklubberne støder sammen på de lokale stadioner.

Ringe opbakning til at lade klubberne betale
Politiforbundet slog for halvandet år siden til lyd for, at klubberne fik lov at være med til at betale regningen for løjerne.

Foreløbig støtter kun Dansk Folkeparti og de radikale tanken om, at klubberne skal tage et økonomisk ansvar for begivenhederne.

Socialdemokraterne har foreslået, at fodboldtilhængerne visiteres, inden de kommer med toget før eller efter kampene. Det forslag er ikke realistisk, vurderer DSB's kvalitetschef.

»Så skal vi lave et check-in to timer før«, forudser han.

Hvad mener du: Skal fodboldklubberne betale for politiindsats under kampene?