Presset. Det er hårdt at være chef for det internationale atletikforbund for tiden. Sebastian Coe vil have genskabt tilliden til organisationen, men belastes af sin fortid i den skandaleramte organisation.
Foto: Kerstin Joensson/AP

Presset. Det er hårdt at være chef for det internationale atletikforbund for tiden. Sebastian Coe vil have genskabt tilliden til organisationen, men belastes af sin fortid i den skandaleramte organisation.

Sport

Atletikpræsident vil kæmpe for tillid efter korruptionsskandale

Der er ingen grund til oprør mod den pressede IAAF-præsident, Sebastian Coe, lyder det fra dansk side.

Sport

»Enten sov I i timen, ellers var I korrupte«.

Den britiske topjournalist Jon Snow havde smidt fløjlshandskerne, da han i slutningen af sidste år interviewede præsidenten for Det Internationale Atletikforbund (IAAF), Sebastian Coe, på den britiske tv-kanal Channel Four.

Hvordan kunne den britiske lord og tidligere OL-helt have tilladt, at atletikkens verdensforbund udviklede sig til en gennemkorrupt organisation, mens han sad som vicepræsident, spurgte Snow.

Spørgsmålet gentager sig i disse dage, hvor rapporter peger på korruption bredt forankret i atletikkens top.

Dagens rapport fra Det Internationale Antidopingagentur, Wada, leverer sønderlemmende kritik af atletikforbundet, hvor Sebastian Coe nu sidder som formand.

»Rejsen tilbage mod tillid vil tage meget lang tid og bliver en smertefuld proces«, erkender Sebastian Coe ifølge nyhedsbureauet AFP.

Handling skal vise viljen Dagens rapport fra Wada leverer nye mavepustere til atletikkens top - og her går Coe ikke fri.

»IAAF-bestyrelsen kan umuligt have været uvidende om omfanget af doping inden for atletik, og at antidopingreglerne ikke blev overholdt«, lyder det fra kommissionsformand Dick Pound.

LÆS OGSÅ:

Igen i dag blev der lovet bod og bedring fra den 59-årige brite.

»Vi kan ikke sidde her og tigge om tillid. Vi skal vise med hver eneste af vores handlinger, at vi gør os fortjent til den tillid«, siger han ifølge Ritzau.

Coe var vicepræsident fra 2007 frem til august 2015, hvor han overtog atletikkens øverste post.

Hans forgænger Lamine Diack udpeges i rapporten som den helt store skurk. Senegaleseren undersøges i øjeblikket af de franske myndigheder, som mistænker ham for korruption og hvidvaskning af penge.

Dansk opbakning trods kritik

Hos Dansk Atletik Forbund, Daf, ønsker man ikke Coe smidt på porten, selv om man vedkender, at han ikke har været god nok til at kontrollere omgivelserne i sine mange år blandt atletikkens top.

»Bestyrelsens opgave er at stille spørgsmål. Eksempelvis spørge om, hvorfor der er så mange positive dopingtest i Rusland, og hvad gør vi ved det? Det er ikke sket i tilstrækkeligt omfang«, siger Daf-formand Karsten Munkvad ifølge Ritzau.

LÆS OGSÅ:

Briten har tidligere forsøgt at forsvare sig med, at hans post som vicepræsident kun bestod af 10 arbejdsdage om året. Det frikender ham på ingen måneder, mener Munkvad.

»Et eller andet sted må man forvente, at man kan stille kritiske spørgsmål, selv om man måske kun arbejder ti dage om året«, siger Daf-formanden.

»Systemet har svigtet. Det har ikke været overvågende, skudsikkert og transparent«, siger Karsten Munkvad.

Den rette mand til jobbet

Trods kritikken peger Karsen Munkvad på, at udviklingen går i den rigtige retning.

»For mig handler det om at komme videre. Vi vil ikke forfølge Coe«, siger han.

Trods den heftige kritik af atletikkens top, mener også Dick Pound, at briten er den bedste til at føre IAAF videre fra den seneste tids skandaler.

LÆS OGSÅ:

Sebastian Coe understreger sit ønske om at få ryddet op.

»Vi vil se meget nøje på mange af anbefalingerne i rapporten, og vi vil implementere dem i vores eget reformprogram, når vi tænker, at det er muligt«, siger IAAF-præsidenten ifølge Ritzau.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden