Cathrine Grage er det bedste bevis på mottoet, der pryder hendes hjemmeside: »Du får selv dine drømme til at gå i opfyldelse«.

For der er stålsat vilje bag hendes resultater, og det er noget af et nåleøje, hun er suset igennem for at blive Danmarks første deltager ved vinter-OL i hurtigløb på skøjter, siden Kurt Stille blev nummer ni på 10.000 meter ved OL i 1964.

Blot 28 kvindelige skøjteløbere fra hele verden får lov til at løbe 5.000 meter på den ovale isbane i Vancouver. Og på 3.000 meter får blot 16 lov at stille op. Men Cathrine Grage har tænkt sig at blive én af dem, i hvert fald på 5.000 meter, og hun har allerede løbet tider, der berettiger til en plads i feltet.

'Kandidat' til OL
»I år har jeg klaret OL-kravet på 5.000 meter, og det på 3.000 meter kørte jeg under for et par år siden. Så jeg er ret positiv med hensyn til mine chancer for at kvalificere mig«, siger Cathrine Grage i en pause i hendes 25-30 ugentlige træningstimer, der om sommeren består af rulleskøjteløb, cykling og styrketræning.

Formelt skal hun kvalificere sig i udvalgte world cupper i november og december, og derfor er hun en af Danmarks Idræts-Forbunds ’kandidater til OL’, fordi den formelle udtagelse først kan ske, når den internationale skøjteunion fordeler pladserne mellem de bejlende lande i januar. Men DIF forventer at sende hende af sted, og træningen er lagt til rette for længst.

Usædvanlig træningsgruppe
Tiden frem til world cup-sæsonen bliver brugt i en lang træningslejr i Calgary. Her træner hun med en international gruppe skøjteløbere, der kommer så forskellige steder fra som Kasakhstan, Colombia, Japan, Argentina og Ukraine. De deles om at betale lønnen til en hollandsk træner, der er tidligere landstræner for Canada og Kina.

»Det er et ret usædvanligt samarbejde mellem løbere, der alle prøver at kvalificere sig til OL, og som enten ikke en del af et landshold eller har brug for at træne på en anden måde. Men fordi vi er på isen en og en, så er det jo er ikke noget med, at vi skal ud og give hinanden albuer på banen. Alle kæmper bare for at blive hurtigere«, fortæller Cathrine Grage.

Danmark har haft en landstræner, men skøjteunionen kunne ikke finde penge til at betale lønnen, og Cathrine Grage har derfor også trænet med det svenske landshold og hos en klub i Berlin. Men den internationale fællestræning er optimal, selv om hun selv skal skaffe pengene til at betale for den.

Skaffer selv sponsorer
Team Copenhagen, der støtter eliteidræt i København, har givet hende 20.000 kroner, og hun har på egen hånd skaffet en række sponsorer. Derimod er der ingen bidrag fra eliteorganisationen Team Danmark, der ikke mener, hun er god nok til at få elitestøtte, selv om Danmarks Idræts-Forbund altså regner hende som sandsynlig OL-deltager.

»Jeg har aldrig været inviteret til et møde i Team Danmark, men jeg har fået at vide, at man ikke får økonomisk støtte, medmindre man har medaljechancer. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, om man synes, det er rimeligt, at nogen bruger alle deres sparepenge på at komme til OL, mens andre tjener penge på det«, siger Cathrine Grage.

Egentlig vil hun ikke bruge energi på at ærgre sig over politikken. Hun har rigeligt at gøre med de daglige træningspas, og så krydser hun fingre for, at hun får det legat, som Danmarks Idræts-Forbund har søgt til hende i den olympiske bevægelses fond Olympic Solidarity. Den støtter netop atleter, som har svært ved at finde penge til at træne målrettet frem mod OL.

»Jeg ved ikke, hvornår jeg får svar, men jeg håber virkelig, jeg får legatet. Lige nu sidder jeg og oversætter om natten, fordi jeg ikke vil springe en træning over om dagen. Og det er selvfølgelig langt fra optimalt i forhold til hvile og restitution«, forklarer Cathrine Grage, der er kandidat i erhvervsøkonomi, taler fransk, tysk og engelsk og er selvstændig oversætter.

Sent gennembrud
Fascinationen af hurtigløb på skøjter har fulgt hende siden barndommen, men hun havde ikke mulighed for at løbe på skøjter i sin hjemby og kastede sig derfor over rulleskøjteløb, som hun bl.a. har vundet EM og VM for masters i maraton i.

For fire år siden kom der imidlertid en 400 meter lang rundbane med is i København, og så var Cathrine Grage solgt. Sporten rummer og kræver alt – både teknik, råstyrke og enormt personligt fokus, fortæller hun.

»Den største faktor er teknikken, uden den kan man have lige så mange kræfter og være nok så udholdende, men alligevel ikke komme nogen vegne. Min teknik har forbedret sig rigtig meget hvert år, og derfor er jeg blevet hurtigere og hurtigere«.

Cathrine Grage har sat over 50 danske rekorder, men paradoksalt nok er hendes fysiske form gået ned. På grund af sin rulleskøjtebaggrund havde hun en enorm udholdenhed, da hun skiftede til isen – men ikke den store sprintstyrke. Det betød, at hun i starten brugte en del tid på at nå sin topfart, men når hun var oppe i den, kunne hun holde den i »evigheder«.

Træner i udholdenhed
»Det var lige meget, om jeg kørte 1.500 meter eller 10 km. Jeg havde samme fart. Nu er jeg blevet stærkere og mere eksplosiv, fordi man træner anderledes på isskøjter. Her kører man hurtigere og mere teknisk korrekt, men i kortere tid«.

Sommeren og efterårets træning handler derfor om at øge hendes udholdenhed, samtidig med at kroppens trænes, så den er eksplosiv. Og det kan ikke ske med et nattearbejde som oversætter.

»Derfor vil det gøre en kæmpe forskel, hvis jeg får det legat fra Olympic Solidarity. Så kan jeg klare det økonomiske og koncentrere mig om at træne«.

Kenyansk langrendsløber
Får Cathrine Grage legatet, der typisk er på cirka 100.000 kroner, kommer hun bl.a. i selskab med den kenyanske langrendsløber Philip Boit, der er på vej til sit tredje OL efter sin verdensberømmelse i 1998.

Her kæmpede han indædt med de smalle langrendsski, mens den norske langrendslegende Bjørn Dæhlie demonstrerede olympisk ånd og nægtede at modtage sin guldmedalje, før Boit var i mål. Boit træner som fuldtidsprofessionel frem mod vinter-OL i Vancouver på netop et olympisk legat.