Efter en lang række andre berømte etiopiske navne er det nu især Almaz Ayana, der tegner den store atletiknation i Østafrika.
Foto: Matthias Schrader/AP

Efter en lang række andre berømte etiopiske navne er det nu især Almaz Ayana, der tegner den store atletiknation i Østafrika.

Løberne sætter farten ned, men Almaz har vinger

Konkurrencerne er blevet mere jævnbyrdige, men én atlet skaber stadig helt vilde resultater. Hun vejer 47 kilo og er fra Etiopien.

Atletik

At lægge de hårdeste rivaler bag sig med mere end 45 sekunder i en VM-finale er aldrig set før, men det var resultatet af en voldsom forcering fra Almaz Ayana på 10.000-meteren sidste lørdag.

Tilskuerne på London Stadium vidste ikke, hvad de skulle tro, for den lille løber fra Etiopien havde allerede efter 3.000 meter sagt farvel til feltet og løb resten af finalen i sin egen verden. Det var en opfølgning af hendes verdensrekord på distancen ved OL i Rio, som man knap kunne forstå.

Spændingen er derfor stor, når Ayana i aften skal forsøge at score dobbelt VM-guld ved også at erobre titlen på 5.000 meter. Vil hun igen satse langt udefra, eller bliver hun nødt til at vente til sidste runde med den risiko, det vil indebære?

»Hendes bedste våben er at rykke langt udefra, og når hun først kører i højeste gear, kan ingen følge med«, siger direktør i Dansk Atletik Forbund (DAF) Jakob Larsen. »Hvis hun kommer hjem til opløbet med for eksempel Kenyas Hellen Obiri, ved man til gengæld ikke, hvordan det vil ende. Det bliver interessant at se, om hun efter 10.000 meter-præstationen kan løbe hurtigt nok til at sætte de andre af«.

»Men hun har jo vist et helt vildt niveau det seneste års tid. Absolut præstationer på højde med de vildeste resultater fra Usain Bolt og tidligere Paule Radcliffe på maraton. Det er helt usædvanligt, det hun leverer«.

Østafrika ved at ændre sig

På en måde står Almaz Ayanas præstationer i kontrast til det faktum, at resultatniveauet er dalet betragteligt ved dette VM i forhold til de foregående mesterskaber. Det har også kunnet ses i discipliner, hvor det plejer at være afrikanere, der dominerer, men hvor flere europæiske og amerikanske atleter har fået succes.

Hun har jo vist et helt vildt niveau det seneste års tid. Absolut præstationer på højde med de vildeste resultater fra Usain Bolt og tidligere Paule Radcliffe på maraton

DAF’s formand, Karsten Munkvad, fortalte forleden i Politiken, at fornemmelsen i Det Internationale Atletikforbund (IAAF) er, at en større satsning på antidoping så småt er ved at slå igennem.

Og det gælder formentlig også i nationer, der tidligere har været stærkt kritiseret for manglende effektivitet på det område, og her kan f.eks. nævnes Kenya og Jamaica. Jakob Larsen følger den udvikling med stor interesse.

»Jeg vil holde godt øje med antidopingarbejdet i Østafrika den kommende tid. Det er endnu alt for tidligt at sige noget sikkert om det, men det føles, som om vi er på vej mod et mere retfærdigt niveau i international atletik. OL i Rio havde det højeste niveau i atletikkonkurrencerne nogen sinde, men nu går det den anden vej. Og det er nok godt«.

»Det er derfor blevet mere synligt, at bredden i toppen er virkelig stor. Det er mere marginalerne, der afgør medaljekampene, end det tidligere var tilfældet. Og de fleste atletikfans vil hellere se tætte opgør end den helt overlegne sejr«.

Stærke etiopiske traditioner

Derfor er Almaz Ayanas løb også helt uden for nummer, og hendes sejr på 10.000 meter i Rio fik rygter om doping til at spredes, hvilket flere tidligere atletikstjerner desværre deltog i. For Ayana er mange gange blevet testet og aldrig fundet positiv for de forkerte ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Etiopien og langdistanceløbere i verdensklasse hænger sammen, og Almaz Ayana står på skuldrene af generationer af store løbere. Hos kvinderne kan nævnes Tirunesh Dibaba, Meseret Defar, Berhane Adere, Derartu Tulu og Gete Wami, mens man hos mændene har haft Kenenisa Bekele, Haile Gebrselassie, Miruts Yifter, Mamo Wolde og Abebe Bikila. Og det vil fortsætte.

Enormt rekrutteringsgrundlag

»I Etiopien har man den rigtige befolkningstype til denne form for løb, men man har også et enormt rekrutteringsgrundlag«, forklarer Jakob Larsen. »Hvor man i Danmark har måske 8.000 børn, der dyrker atletik, så har man i Etiopien 8.000, der kun løber 5.000 meter«.

»Der er også den rigtige ekspertise til rådighed. For mange år siden valgte man i Etiopien at satse på at uddanne trænere i Østeuropa, hvor kenyanerne oftest valgte engelske trænere eller at uddanne trænere i andre Commonwealth-lande. Systemet har virket, og trænerniveauet er højt«, vurderer DAF-chefen.

I aften skal Almaz Ayana, der er 166 cm og blot vejer 47 kilo, forsøge at kvittere for sin løberuddannelse med endnu en stor titel til Etiopien.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce