Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 10. sep. 2010 KL. 11.37

Armstrongs hold går til retten med udelukkelse

Team RadioShack kræver erstatning for ikke at være inviteret til Giro di Lombardia.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da verdens næststørste løbsarrangør, italienske RCS Sport, forleden offentliggjorde listen over de 25 mandskaber, der er inviteret til sæsonens sidste klassiker Giro di Lombardia 16. oktober, undrede mange sig over, at Team RadioShack ikke var blandt de indbudte.

Men ledelsen på det amerikanske hold lader det ikke blive ved forbløffelsen. Den har nemlig meddelt, at den indklager RCS Sport for den internationale sportsdomstol CAS med krav om erstatning.

Ifølge Team RadioShack foreligger der en klar aftale indgået tidligt på året om, at holdet ville få lov at starte i Giro di Lombardia, og det er årsagen til, at der nu forlanges økonomisk kompensation.

Meldte fra til Giro d’Italia
Bag RCS Sports beslutning fornemmes en skuffelse over, at Team RadioShack i år valgte Giro d’Italia fra, fordi løbet kolliderede med Tour of California, hvor amerikanerne stillede med deres absolut stærkeste trup anført af superstjernen Lance Armstrong.

Sidstnævnte var i parentes bemærket det helt store trækplaster i Giroen i 2009 på Astana, men foretrak altså i år opgaven på hjemmebane, som i øvrigt vandtes af australieren Michael Rogers (HTC-Columbia) med RadioShacks Levi Leipheimer og Chris Horner som nr. 3 og 4.

Også udelukket fra Vuelta a Espana
Det er ikke den eneste forbigåelse, Team RadioShack har været ude for i denne sæson. Manager Johan Bruyneel var rasende, da det stod klart, at arrangøren af Vuelta a Espana – Unipublic, som nu reelt styres af Tour de France-selskabet Amaury Sport Organisation – ikke ville have hans mandskab med.

Vuelta-folkene begrundede det med, at RadioShacks forhåndstilmeldte trup ikke indfriede de nødvendige sportslige kriterier.

Det havde Bruyneel – forståeligt nok – meget vanskeligt ved at fatte, idet navne som Levi Leipheimer, Chris Horner og Janez Brajkovic figurerede blandt de mulige startende.

Men ud over at lade sin fortørnelse få frit løb offentligt, kunne Bruyneel ikke stille meget op i den sammenhæng, fordi han ikke havde indgået nogen aftale med de spanske arrangører, som det nu hævdes at være tilfældet med RCS Sport.

Skjult agenda fornemmes
De tre enerådende selskaber RCS Sport, ASO og Unipublic er kendt for at have et meget nært samarbejde, og de bekrigede da også i flere år den internationale cykelunion, UCI, fordi denne mod deres vilje etablerede ProTouren i 2005.

Op til denne sæson er der sluttet fred mellem parterne, men uenigheden ulmer stadig.

Trioen vil ikke uden videre invitere de mandskaber, som UCI har udstyret med ProTour-status til deres løb og markerer sig lejlighedsvis ved at demonstrere retten til selvbestemmelse.

Det er, hvad der er sket i det aktuelle tilfælde med Giro di Lombardia. For når der er fundet plads til hold som eksempelvis Colnago-CSF, Carmiooro og Acqua e Sapone, kan grunden til at holde Team RadioShack ude kun ligge gemt i en skjult agenda.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 10.30
URO. Masser af grækere var på gaden i går i protester mod den sparepakke, som det græske parlament nu har stemt igennem. - Foto: Nikolas Giakoumidis/AP

Ekspert: Det er som at tisse i bukserne for grækerne

Redningspakken sætter ikke gang i hjulene i Grækenland, vurderer lektor.

Sport
13. feb. KL. 10.17
Alien. Lance Armstrong på sit velkendte redskab. Han kan også svømme og løbe hurtigt. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrongs overmand: Han kommer fra en anden planet

Alle kom for at se giraffen, men Bevan Docherty gav Lance Armstrong baghjul i halv ironmankonkurrence.

Sport
13. feb. KL. 10.00

Zambia gik amok efter sejren i African Nations Cup

Der var fuldt blæs på vuvuzelaerne, da Zambia overraskede ved de afrikanske mesterskaber.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe