Annonce
Cykling 27. jun. 2010 KL. 14.45

Riis og Kim A. kæmper om Schleck-brødre

Sportsdirektør Kim Andersen har et meget tæt forhold til brødrene Andy og Fränk Schleck.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den opsigtsvækkende ændring i ledelsesstrukturen på Team Saxo Bank få dage inden starten på Tour de France giver umiddelbart anledning til fornyede spekulationer om, hvor det danske mandskabs aktuelle luxembourgske stjerner Andy og Fränk Schleck skal køre i fremtiden.

LÆS OGSÅDrama på Riis' hold seks dage før Touren

For det er en kendt sag, at sportsdirektør Kim Andersen, der med øjeblikkelig virkning fratræder sit job hos Bjarne Riis, har et særdeles tæt forhold til de to brødre.

En del af familien
»Det er et eller andet sted givet, at Fränk og Andy Schleck er interessante, når det er et luxembourgsk baseret hold«, siger Kim Andersen til Ritzau.

»Jeg er jo nærmest en del af familien«, har Kim Andersen tidligere udtalt om sine relationer til Schleck-klanen, der i høj grad også omfatter faren Johnny, som Kim Andersen lærte at kende, da han bosatte sig i Luxembourg i 1980’erne, mens han selv var aktiv.

LÆS OGSÅEkspert: Gigantisk tab for Riis

I denne weekend er Kim Andersen i Luxembourg for at assistere Andy og Fränk Schleck ved de nationale mesterskaber, og Danmarks første indehaver af den gule Tour de France-førertrøje er generelt kendt for sine fremragende strategiske evner.

En glimrende planlægger
Ligeledes har Kim Andersen ry for at være en glimrende planlægger, og det er da også ham, der har stået med en væsentlig del af ansvaret for rytternes løbsprogram.

På et væsentligt mindre niveau, end det, der tilsyneladende nu venter forude, havde Kim Andersen stor succes, da han styrede det andet, nu hedengangne professionelle cykelmandskab, Team Fakta.

LÆS OGSÅTeam Fakta spræller for fusion

Det lykkedes ham at opnå glimrende resultater med et begrænset materiale, og flere ryttere, hvis karrierer tilsyneladende var gået i stå, blomstrede op under hans ledelse.

Rygter om luxembourgsk rigmand
Der har i flere måneder verseret rygter om, at en luxembourgsk rigmand skulle være interesseret i at poste penge i et nyt ProTour-hold, og det skulle som naturlige hovedpersoner – med tanke på, hvor kapitalen kommer fra – have Andy og Fränk Schleck samt det schweiziske tempofænoment Fabian Cancellara.

LÆS OGSÅRiis: Fuld fart på sponsorjagten

Også sidstnævnte har Kim Andersen ved flere lejligheder ydet personlige assistance – bl.a. da Cancellara sidste år vandt VM-guld i enkeltstart på hjemmebane i Mendrisio.

Nægtede at kende noget til sagen

Da rygterne første gang dukkede op i de internationale medier, nægtede både brødrene, Kim Andersen og Bjarne Riis at kende noget til sagen.

»Jeg er snart træt af at skulle kommentere de forlydender. Jeg har snakket med Andy og Fränk om dem, og de har sagt, at de intet ved«, sagde Bjarne Riis på et tidspunkt, da der for alvor var gang i debatten om de aktuelle Team Saxo Bank stjerners fremtid.

Også Fuglsang inde i billedet
Endnu er det ikke lykkedes at få nogen af de implicerede parter til at kommentere detaljerne i de nye perspektiver, der aftegner sig.

Men den for offentligheden pludseligt opståede situation kan også have indflydelse på, at den nykårede danske mester i enkeltstart Jakob Fuglsang endnu ikke har forlænget sin kontrakt med Bjarne Riis.

LÆS OGSÅEndnu et dansk Tour-håb er knust

Fuglsang har nær forbindelse til Andy og Fränk Schleck, og det forekommer langt fra usandsynligt, at han følger dem.

Under alle omstændigheder er sagen kommet frem på et særdeles uheldigt tidspunkt for Team Saxo Bank. Både med henblik på den forestående massive satsning i Tour de France – og på de forhandlinger, Bjarne Riis er stærkt optaget af, om at tilvejebringe en ny hovedsponsor.

SOFA-SPILSæt dit eget Tour-hold og vind flotte præmier

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe