Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 31. aug. 2010 KL. 20.02

Fränk Schleck holder liv i Vuelta-drømmen

Spanieren Igor Anton melder sig efter flot etapesejr for alvor ind i kampen om podiepladserne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Alles øjne var rettet mod VM-bronzevinderen Joaquin Rodriguez (Katusha), der af talrige eksperter var udråbt som favorit i den skrappe finale på dagens 183,8 km lange 4. Vuelta a Espana-etape fra Málaga til Valdepeñas de Jaén, men det var en anden spanier med exceptionelle klatrekvaliteter, Igor Anton (Euskaltel), der stjal billedet.

For på den korte, stejle stigning op mod målet, var den 27-årige Antons ben tilstrækkeligt både eksplosive og seje til at holde rivalerne på afstand, og han krydsede stregen ét sekund foran italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas), slovakken Peter Velits (HTC-Columbia) og Joaquin Rodriguez, mens belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) på femtepladsen med et minus på fem sekunder med bravur forsvarede førertrøjen.

Nøjagtig samme placering som i går
Facit af dagens prøvelser var for Team Saxo Banks klassementstrumf Fränk Schleck næsten en tro kopi af det foregående døgns.

Den 30-årige luxembourger sluttede som i går på 13. pladsen i en gruppe på seks ryttere, der var 19 sekunder efter vinderen. Blot var ledsagerne denne gang ikke helt de samme.

I dag fulgtes Fränk Schleck således med columbianeren Rigoberto Uran (Caisse d?Epargne), russeren Denis Mentjov (Rabobank), italieneren Marzio Bruseghin (Caisse d?Epargne) samt spanierne David Arroyo (Caisse d?Epargne) og Xavier Tondo (Cervélo).

Distanceret af farlige rivaler
De nærer stort set alle de samme drømme i forbindelse med Vuelte-deltagelsen som Fränk Schleck, og må derfor ligesom denne erkende, at de foreløbig er distanceret af farlige rivaler som Nibali, Anton og Rodriguez.

Samtidig kan de sætte deres lid til, at situationen kan ændre sig væsentligt, når de rigtige bjergetaper melder sig senere i løbet.

Anton og Rodriguez er 10 sekunder efter Gilbert, mens Nibali er yderligere to sekunder efter på fjerdepladsen. Team HTC-Columbias unge løver Peter Velits og Tejay Vangarderen holder stand i toppen med minus på 16 og 29 sekunder, og Tondo og Fränk Schleck følger som nr. 7 og 8 henholdsvis 49 og 50 sekunder bagude.

Avancerede en enkelt plads
For Fränk Schleck var der tale om avancement på en enkelt placering, idet HTC-Columbias hviderusser Kanstantin Sivtsov ikke kunne følge med til sidst.

Mentjov rykkede en snes pladser frem og er nu nr. 14 med et minus på 1.11, og det skyldes bl.a. at den tidligere Tour de France-vinder Carlos Sastre (Cervélo) sakkede agter som nr. 25 nu er 1.34 minut efter Gilbert.

Flotte resultater i sæsonens første halvdel
Dagens etapevinder Igor Anton er i allerhøjeste grad en mand, der skal regnes med i kampen om podiepladserne.

Han har fra sæsonens start været udset som Euskaltels Vuelta-kaptajn, straks det stod klart, at den olympiske guldvinder Samuel Sanchez udelukkende ville satse på Tour de France.

Igor Anton leverede en række glimrende resultater i den første halvdel af året og toppede med etapesejre i Vuelta Castilla y León og Tour de Romandie. I førstnævnte arrangement sluttede han på den samlede andenplads efter Alberto Contador (Astana), og det skyldes bl.a. en stærk indsats på enkeltstarten, hvor han kun blev slået af Contador og Janez Brajkovic (RadioShack).

Stærk indsats i Ardennerne
Også i Ardennerklassikerne gjorde Igor Anton sig positivt bemærket, og han blev således nr. 4 i Flèche Wallonne og 6 i Liège-Bastogne-Liège.

Hans hidtil bedste samlede resultat i Vuelta a Espana er ottendepladsen i 2007. Året inden blev han nr. 15, og da noteredes han også for en etapesejr.

Fire ryttere i langt udbrud
Efter flere forsøg etableredes på dagens etape et udbrud bestående af fire ryttere, da der var kørt 15 kilometer. Franskmanden Guillaume Bonnafond (Ag2r), italieneren Dario Cataldo (Quick Step), spanieren Sergio Carrasco (Andalucia-Cajasur) og tyskeren Dominik Roels (Milram) fik hurtigt et forspring på omkring seks minutter, men det blev aldrig faretruende stort.

Omega Pharma-Lotto påtog sig helt naturligt jobbet med at holde offensiven i snor, men det var først, da Katusha tog over, at afstanden mindskedes markant.

Forude søgte Cataldo og Bonnafond ? den bedst placerede af de fire sammenlagt inden etapen med et minus på 2.59 minutter ? at ændre på scenarioet ved at køre fra de to andre med 25 km tilbage. Men uenigheden i front gjorde det blot nemmere for forfølgerne, og med 13 km tilbage fangede feltet anført af en stærkt kørende Gianpaolo Caruso (Katusha) de sidste af lykkeridderne.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe