Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 5. sep. 2010 KL. 19.17

Vuelta-konge i knibe slap med skrækken

Euskaltel havde svært ved at kontrollere 9. etape, som vandtes af vandbæreren David Lopez.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

På et tidspunkt var der lagt op til en højst uventet revolte mod den nyligt indsatte Vuelta-konge Igor Anton (Euskaltel), men slutteligt slap den 27-årige spanier med skrækken og kunne også efter den 187,7 km lange 9. etape fra Calpe til Alcoy lade sig hylde iført løbets røde førertrøje.

LÆS ARTIKELDybt skuffet Fränk Schleck regnes stadig for en trussel

Men den krævende udfordring med syv bjergspurter undervejs antydede kraftigt, at Antons Euskaltel-mandskab og dermed også kaptajnen kan bringes i vanskeligheder, og det indebærer, at der er lagt op til en yderst interessant fortsættelse, når hviledagen i morgen er overstået.

Hjælperens herlige jubelstund
Etapesejren gik til den 29-årige spanier David Lopez, der er kendt for sine glimrende hjælperkvaliteter på Caisse d’Epargne-holdet, men i dag havde fået fri til at køre sin egen chance.

Det udnyttede han til at satse solo efter den sidste af de syv stigninger med cirka fem kilometer til mål, og han holdt hjem med et forspring på seks sekunder til tjekken Roman Kreuziger (Liquigas) og yderligere syv til italieneren Giampaolo Caruso (Katusha) til, som han ellers havde fulgtes med i et cirka 160 km langt udbrud.

LÆS ARTIKELFränk Schlecks Vuelta-drøm led alvorligt knæk på skrapt bjerg

Det var blot anden gang, David Lopez optrådte i vinderrollen. Første gang var på en etape i Deutschland Tour for tre år siden.

33-årig debutant truede førertrøjen
Med i den afgørende offensiv var også den 33-årige franskmand Jean-Christophe Peraud (Omega Pharma-Lotto), der kører sin første sæson som professionel på landevejen efter en længere mountainbikekarriere, og det var ham, som var tæt på at vippe Igor Anton af pinden.

Gruppen med alle løbets favoritter nåede nemlig først over stregen med et minus på 7.02 minutter til Lopez, men Pearud, der startede dagen 6.59 minutter efter Anton, tabte også terræn til sidst og satte som nr. 7 55 sekunder til i forhold til vinderen.

Peraud havde en overgang tilstrækkeligt stort forspring til, at han virtuelt havde overtaget førstepladsen, men måtte, da regnskabet gjordes op, tage til takke med et avancement fra 38. til 5. pladsen, hvor han nu har 52 sekunder op til Igor Anton.

Fränk Schleck med hjem i favoritgruppen
Joaquin Rodriguez (Katusha), der er noteret for nøjagtig samme tid som Anton, prøvede på opløbsstrækningen uden held at overrumple rivalen, men de kom i mål som nr. 15 og 16, og dermed er status quo i toppen af klassementet – bortset fra Perauds indtrængen – opretholdt.

Team Saxo Banks Fränk Schleck befandt sig i favoritgruppen på i alt 15 mand, og han ligger fortsat nr. 13 med et minus på 1.47 minut.

15 mand i udbrud
For første gang i årets Vuelta etableredes et massivt fremstød, efter at de hidtidige etaper har budt på udbrud med maksimalt fem deltagere.

I dag fandt 15 ryttere sammen efter cirka 25 km, og blandt dem var flere, som lå rimeligt godt placeret i det samlede klassement. Som den bedste havde spanieren Carlos Barredo (Quick Step) på 22. pladsen kun et minus på 3.30 minutter, så det udgjorde helt oplagt en trussel mod kandidaterne til de endelige topplaceringer.

Barredo måtte dog opgive sit forehavende med knap 60 km til mål, da han tilsyneladende havde glemt at spise tilstrækkeligt undervejs, og dermed mindskedes interessen bagude for at skrue alt for voldsomt op for jagten.

Forregnede sig med franskmand
Det var dog meget tæt på at være en katastrofal fejl. Euskaltel, der langt det meste af dagen alene stod for forfølgelsen, var nemlig lige ved at forregne sig med hensyn til Jean-Christophe Peraud.

Efter det sidste bjerg havde Igor Anton kun en enkelt holdkammerat til at hjælpe sig, men det skulle altså også vise sig at være lige netop tilstrækkeligt.

Til gengæld må forløbet af dagens etape have givet andre mod på at udfordre Euskaltel, for det baskiske mandskab virkede ikke alt for overbevisende.

Moncoutié erobrede bjergtrøjen
En af deltagerne i offensiven havde en helt bestemt mission. Gårsdagens sejrherre og de seneste to års vinder af bjergkonkurrencen, franskmanden David Moncoutié (Cofidis), har på intet tidspunkt lagt skjul på, at han stiler efter endnu engang at blive hyldet som bjergkonge, og noget kunne tyde på, at det skulle lykkes.

I modsætning til i går kom Moncoutié i dag af sted uden den spanske indehaver af den prikkede bjergtrikot Serafin Martinez (Xacobeo Galicia), og selv om dennes landsmand og holdkammerat Gonzalez Rabunal markerede sig stærkt i bjergspurterne, formåede han ikke at hindre Moncoutié i at score tilstrækkeligt mange point til at erobre bjergtrøjen.

Farvel til Petacchi
Feltet blev i øvrigt en succesrig personlighed fattigere på dagens etape, da den italienske spurtkonge Alessandro Petacchi (Lampre) tidligt måtte opgive at fuldføre strabadserne.

I fredags vandt den 36-årige italiener massespurten i Orihuela, men i går styrtede han i den indledende fase. Han gennemførte, selv om han tydeligvis var slemt plaget af mødet med asfalten, hvilket bl.a. en kraftig hudafskrabning på den højre del af den blottede bagdel vidnede om.

Petacchi prøvede at stille til start i dag, men han var simpelthen for medtaget til at gennem komme igennem så krævende en etape.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe