Med sin imponerede sejr på sidste års afsluttende etape i Post Danmark Rundt, der afvikledes på den kommende VM-rute i Rudersdal med mål på toppen af Geels Bakke, leverede newzealænderen Hayden Roulston sit bidrag til de 64 gevinster, det lykkedes hans amerikanske arbejdsgiver HTC-Columbia at hjemføre. Det antal gjorde holdet med Brian Holm i sportsdirektørstaben til det suverænt mest vindende i 2010, og i dag lagde Roulston grunden til en ny sejrsserie for holdet, som nu hedder HTC-Highroad, da han på suveræn manér sikrede sig det nationale mesterskab. Blev mester for anden gang Roulstons triumf kom i hus efter et flot solofremstød, der bragte ham i mål med et forspring på 29 sekunder til en gruppe anført af Greg Henderson (Sky) og den tidligere juniorverdensmester Jeremy Yates (Manisaspor). Det var anden gang, Hayden Roulston, der fylder 30 i morgen, kunne lade sig hylde som mester. I 2006 kom han i mål 6.58 minutter foran den nærmeste rival. Stortalent slog til i Australien Også et af de andre amerikanske ProTour-mandskaber, Garmin-Cervélo, blev opført på den officielle sejrsliste, da det 21-årige stortalent Jack Bobridge på ligeså overbevisende måde som Roulston slog til i opgøret om det australske mesterskab og efterfulgte sin holdkammerat Travis Meyer på den nationale trone. Bobridge, der blev U23-verdensmester i enkeltstart i 2009 og sidste år i Ballerup Super Arena var med til at erobre VM guld i 4 km holdforfølgelsesløb, kørte alene de sidste 30 km, og holdt hjem til med et halvt minut til det nærmeste felt, hvor Matthew Goss (HTC-Columbia) snuppede sølvmedaljen foran Simon Gerrans (Sky). Saxo Bank-SunGards Baden Cooke befandt sig også i den gruppe og noteredes som nr. 12.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Brix
Min nabo sagde: »Nå, nu kan du pludselig godt gå uden stok«. Sådan en kommentar sætter sig
Lyt til artiklenLæst op af Maria Brix
00:00




























