Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 24. maj. 2011 KL. 12.24

Politirazzia mod Lance Armstrongs hold

Italienske myndigheder beslaglagde ingen medikamenter hos Team RadioShack i Giro d’Italia.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Søgelyset har de seneste dage været rettet kraftigt mod den pensionerede amerikanske superstjerne Lance Armstrong, efter at hans tidligere holdkammerat Tyler Hamilton i et interview med tv-stationen CBS har fremsat voldsomme dopingbeskyldninger mod den syvdobbelte Tour de France vinder.

LÆS OGSÅUCI: Hamilton lyver om Lance Armstrong

I Giro d’Italia har Team RadioShack, som Armstrong var med til at etablere op til sidste sæson og repræsenterede indtil han med deltagelsen i Tour Down Under i januar satte et endegyldigt punktum for sin karriere, ligeledes været genstand for en helt speciel opmærksomhed omkring anvendelsen af forbudte medikamenter og metoder.

Undersøgelsen rettet mod Ferrari
Det amerikanske mandskab fik nemlig på hviledagen i går på hotel Stella Alpine i Falcade besøg af seks udsendinge fra politienheden Nas i Brescia, hvor statsadvokaten Benedetto Roberti er i gang med en større efterforskning rettet mod lægen Michele Ferrari.

LÆS OGSÅCykelunion raser over rytters lægevalg

Denne er ved en dom frataget retten til at have med sportsudøvere at gøre i Italien, men det hævdes, at Lance Armstrong, der tidligere havde Ferrari som rådgiver, har opretholdt forbindelsen til den bandlyste mediciner.

Husundersøgelse hos Popovitj
Det var også i den sammenhæng, Armstrongs ukrainske holdkammerat Jaroslav Popovitj, der er med i Giroen, for nogen tid siden udsattes for afhøring og husundersøgelse, som dog ikke har medført nogen form for sanktioner.

LÆS OGSÅArmstrongs læge dømt i dopingsag

Team RadioShacks læge Nino Daniele oplyser til internationale medier, at Nas uden den store dramatik foretog en undersøgelse, der også omfattede alle holdets biler, og at der ingen medikamenter blev beslaglagt.