Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 10. jan. 2012 KL. 15.08

To stjerner vraget til Giro-start i Danmark

Fire wildcard uddelt til næste års Giro d'Italia, som indledes 5. maj i Herning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Efter en uhyre vanskelig udvælgelsesproces blev det i dag klart, hvilke 22 firmahold der stiller til start, når Giro d'Italia indledes med en 8,7 km enkeltstart i Herning lørdag 5. maj.

Det har længe været en kendsgerning, at de 18 mandskaber med ProTeam-status vil være at finde i feltet og ligeledes, at dette kun skal omfatte 22 mod 23 sidste år.

14 ansøgere til fire pladser
Til de fire ledige pladser var der 14 ansøgere fra den internationale 2. division, og en femmandskomite er nået frem til, at de eftertragtede wildcard tilfalder de tre italienskbaserede mandskaber Androni Giocattoli, Colnago-CSF og Farnese Vini samt som lidt af en overraskelse tyske Team NetApp.

Største taber forekommer italienske Acqua & Sapone umiddelbart at fremstå som, men også for hold som hollandske Project 1T4I ? det tidligere Skil-Shimano og franske Europcar, der begge havde ansøgt om ProTour-licens for 2012, men også led nederlag i den sammenhæng, kommer forbigåelsen som en stor skuffelse.

Bjergkongen får ikke en ny chance
Specielt for Acqua & Sapone, der hver sæson har Giroen som det altoverskyggende mål og i veteranerne Stefano Garzelli og den nytilkomne Danilo Di Luca råder over to af italienske cykelsport største personligheder, er der tale om en gevaldig nedtur.

Acqua & Sapone har været sat udenfor døren tidligere, men gjorde en pæn figur sidste år med Garzelli som løbets bjergkonge, ligesom det blev til en ottendeplads i holdkonkurrencen.