Annonce
Annonce
Annonce
Cykling

Succeshold redder sig i kaotisk finale

Omega Pharma-Quick Step fortsætter med at dominere etapeløb på hjemmebane.

Gem til liste

Med et styrt i finalen, der blandt andre sendte sidste års newzealandske sejrherre Jesse Sergent (RadioShack-Nissan) og Team Saxo Banks japaner Takashi Miyazawa i asfalten, formede afslutningen på den 181,5 km lange 1. etape i Driedaagse van West-Vlaanderen sig særdeles dramatisk.

»Det var fuldstændig kaotisk, men jeg slap heldigvis helskindet igennem og havde oven i købet overskud til at vinde i en meget tæt spurt«, lyder det fra den tidligere italienske U23 verdensmester Francesco Chicchi (Omega Pharma-Quick Step), der på de sidste meter pressede sig forbi den aktuelle indehaver af VM-trikoten i den kategori, hvor Chicchi slog til for 10 år siden, franskmanden Arnaud Démare (FDJ-BigMat).

Tredje sejr til italiener
For Chicchi var det sæsonens tredje gevinst, efter at han også strøg til tops på to etaper i det argentinske Tour de San Luis i slutningen af januar, og den 31-årige italiener har dermed ydet sit væsentlige bidrag til, at Omega Pharma-Quick Step nu er oppe på i alt 14 sejre og dermed er en suveræn nr. 1 på årets vinderliste.

Den position kan styrkes yderligere i morgen, hvis det lykkes for det uhyre velfungerende belgiske mandskab at forsvare den 21-årige polak Michal Kwiatkowskis førertrøje på løbets sidste etape.

Brosten kan drille i finalen
»Vi vil gøre alt for at holde Michal fremme, men det bliver en hård opgave. Der er en vanskelig brostensstrækning i den afsluttende fase, som kan skabe problemer«, fastslår Omega Pharma-Quick Steps sportsdirektør i løbet, den tidligere belgiske topsprinter Tom Steels.

Kwiatkowsi, der kom i mål som nr. 17, fører fortsat med fire sekunder til sin belgiske holdkammerat Julien Vermote, mens den tyske sprinter Robert Wagner (RadioShack-Nissan) er ni sekunder efter.

Team Saxo Banks bedste sammenlagt på 11. plads
Team Saxo Banks bedste på dagens etape blev den australske nyerhvervelse Jonathan Cantwell som nr. 37. Han var ligesom landsmanden Luke Roberts og Troels Vinther med blandt de 92 ryttere i hovedfeltet.

Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) Christopher Juul-Jensen (Saxo Bank), Martin Mortensen (Vacansoleil) og Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda), befandt sig i en store gruppe, som satte 32 sekunder til.

Roberts er det danske mandskabs højest placerede i klassementet på 11. pladsen 18 sekunder efter Kwiatkowski.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Run Socks 2.0 Merino CEPs nye topkvalitets kompressionsløbestrømper med 17% merinould, der giver lidt ekstra varme på de kolde dage.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Long Vintertight Unisex Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • Gore Essential SO Gloves Varm løbehandske fremstillet i Windstopper materiale, der gør handsken fuldstændig vindtæt.

    260 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Polar M400 med pulsmåler M400 er et særdeles brugervenligt GPS-ur spækket med nemt anvendelige funktioner, der kan hjælpe dig i topform.

    1.350 kr. Spar 350 kr. Læs mere