Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 31. mar. 2012 KL. 18.48

Russisk storhold slår til på to fronter

Sjetteplads til Team Saxo Bank i opvarmningsløb til Baskerlandet Rundt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire er der noget at leve op til, når han i morgen stiller til start i Flandern Rundt, efter at to af hans kolleger på det russiske storhold Katusha mandskab i dag fejrede flotte triumfer på helt andre fronter.

Læs ogsåSuperstjerne går nye veje i karrierens efterår

I det hollandske Limburg Classic – tidligere Hel van het Mergelland – leverede en af de absolut mest angrebsivrige aktører i det professionelle cykelshow, russeren Pavel Brutt, en overbevisende præstation, da han kørte en 600 meter lang spurt succesrigt hjem, og i Grand Prix Miguel Indurain – en appetitvækker til WorldTour løbet Baskerlandet Rundt, der starter på mandag - var det spanieren Dani Moreno, der slog til.

André Steensen godt med fremme
Den 30-årige russiske mester er kendt for sin kompromisløst offensive stil, der oftest ikke belønnes efter fortjeneste, men i den 195 km lange hollandske styrkeprøve altså mundede ud i sejr.

Læs også Massiv russisk invasion i årets Tour de France

Også i den kappestrid var Brutt i udbrud, men da han blev hentet, havde han overskud til at satse i et nyt fremstød, og her overrumplede han så sine fem følgesvende ved at træde an med 600 meter tilbage.

Glud & Marstrand havde André Steensen over stregen som nr. 18 i den forfølgergruppe, der fra nr. 7 og nedefter noteredes for et minus på otte sekunder.

Team Saxo Bank tæt på toppen
I Grand Prix Miguel Indurain var det den sidste, korte, hidsige stigning op mod målet i Estella, der gjorde udslaget, og her holdt Dani Moreno landsmanden Mikel Landa (Euskaltel) to sekunder bag sig, mens portugiseren Rui Costa (Movistar) på tredjepladsen var yderligere fem sekunder efter.

Læs ogsåKongeetapen kostede Michael Rasmussen dyrt

Team Saxo Banks portugiser Sergio Paulinho blev nr. 6 med et minus på 14 sekunder, mens det danske mandskabs spanier Dani Navarro som nr. 14 var 31 sekunder bagud.

Bliv ven med Politiken