Annonce
Annonce
Annonce
Cykling

Aktivister truer med sabotage mod klassiker

To af de mest berømte stigninger i Flandern Rundt er udeladt.

Gem til liste

Flandern Rundt har bortset fra en afbrydelse under Første Verdenskrig været kørt hvert år siden 1913, men den 96. udgave, som i dag suser hen over landevejene, rummer et helt specielt element, som har sat sindene voldsomt i bevægelse blandt belgiske cykelentusiaster.

Som altid er det murene, de korte hidsige stigninger, og brostensstrækningerne, der sammen med distancen udgør de væsentlige forhindringer i den prestigemætte klassiker, men det ganske særlige ved årets rute er - ud over at Oudenaarde har erstattet Meerbeke som målby – at to af de mest berømte udfordringer, Muren i Gerardsbergen og Bosberg, ikke længere indgår.

Borgmester opfordrer til boykot
Til gengæld skal Oude Kwaremont og Paterberg begge forceres tre gange indenfor de afsluttende knap 80 km, og dette ny indslag ventes at gøre løbet væsentligt hårdere end hidtil.

LÆS OGSÅDansk joker i giganternes kamp

Det er denne ændring, der af modstanderne – og de findes hovedsagelig i og omkring Gerardsbergen, som arrangørerne af Flandern Rundt nu har vendt ryggen – betragtes som et fuldstændig utilstedeligt brud med traditionerne.

Borgmesteren i Gerardsbergen Guido De Padt har offentligt opfordret en række kolleger på kommunalt plan, der ligeledes er ramt af omlægningerne, til en direkte boykot af Flandern Rundt.

Advarer mod at piske stemningen op
Det har imidlertid udløst en advarende reaktion fra en anden fremtrædende flamsk politiker André Denys, der er bange for, at det kan medføre uoverskuelige konsekvenser, hvis der piskes en for voldsom stemning op.

Og at det absolut er en risiko, fremgår af vedholdende rygter i belgiske medier om, at fanatikere fra Gerardsbergen har truet med at smide søm ud på asfalten i den afsluttende fase.

LÆS MEREForslået fighter skal give Riis nyt håb

Eventuelle ekstreme demonstranter vil imidlertid sikkert lide en krank skæbne overfor det massive flertal af ellevildt medlevende tilskuere, der vil tage det særdeles ilde op, hvis deres elskede cykelshow bliver forstyrret.

16 mure i den ny version af Flandern Rundt
I den aktuelle version skal rytterne på den 256,9 km lange færd fra Brugge til Oudenarbejde over 16 mure med den første, Taaienberg. efter 109 km og den sidste, Paterberg, cirka 13 km fra mål.

25 firmahold stiller til start med de 18 WorldTour mandskaber som givne deltagere, mens de syv wildcard er gået til Argos-Shimano – nyt navn til det hollandske kollektiv, der hidtil har opereret under betegnelsen Project 1t4i – Topsport Vlaanderen, Landbouwkrediet, Accent Jobs, Farnese Vini, Europcar og Team NetApp.

To soleklare favoritter
De to soleklare favoritter er belgieren Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) og schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan), men derudover findes en stribe aktører med særdeles gode muligheder for at hævde sig.

Det drejer sig bl.a. om danske Matti Breschel (Rabobank), den slovakiske himmelstormer Peter Sagan og hans Liquigas-holdkammerat Daniel Oss, nordmanden Edvald Boasson Hagen (Sky), belgierne Björn Leukemans og Stijn Devolder (Vacansoleil) samt Leif Hoste (Accent Jobs), hollænderne Sebastian Langeveld (GreenEDGE) og Lieuwe Westra (Vacansoleil), spanieren Oscar Freire (Katusha), italieneren Filippo Pozzato (Farnese Vini) og franskmanden Sylvain Chavanel (Omega Pharma-Quick Step).

Otte fra sidste års top 10 med igen
Sidste års facit af Flandern Rundt: 1. Nick Nuyens, 2. Sylvain Chavanel, 3. Fabian Cancellara, 4. Tom Boonen 2 sek., 5. Sebastian Langeveld 8 sek., 6. George Hincapie, 7. Björn Leukemans, 8. Staf Scherlinckx, 9. Philippe Gilbert, 10. Geraint Thomas.

Læs ogsåMystik om stjerne inden klassiker

Af disse starter Team Saxo Banks Nick Nuyens ikke på grund af en skade, mens Thomas er optaget af VM på bane, der indledes i den kommende uge i Melbourne.

Team Saxo Bank med start nr. 1
Team Saxo Bank har fem gengangere fra sidste års trup, de tre danskere Michael Mørkøv, Kasper Klostergaard og Jonas Aaen, polakken Jaroslaw Maryscz og italieneren Matteo Tosatto.

De får selskab af hollænderen Karsten Kroon, australieren Luke Roberts samt den fjerde dansker Anders Lund.

Det danske mandskab er udstyret med start nr. 1, og det skulle naturligvis rettelig være båret af sidste års vinder Nick Nuyens. I belgierens fravær er Tosatto forsynet med ettallet.

Fire har vundet løbet tre gange
Belgierne Achiel Buysse (1940, 1941 og 1943), Eric Leman (1970, 1972 og 1973), Johan Museeuw (1993, 1995 og 1998) samt italieneren Fiorenzo Magni (1949, 1950 og 1951) har vundet løbet tre gange.

To af de aktuelle deltagere, Tom Boonen og Stijn Devolder har mulighed for at slutte sig til den eksklusive kvartet.

De seneste 10 års vindere af Flandern Rundt: 2002: Andrea Tafi, Italien. 2003: Peter van Petegem, Belgien. 2004: Steffen Wesemann, Tyskland. 2005 og 2006: Tom Boonen, Belgien. 2007: Alessandro Ballan, Italien. 2008 og 2009: Stijn Devolder, Belgien. 2010: Fabian Cancellara, Schweiz. 2011: Nick Nuyens, Belgien.

Rolf Sørensen eneste danske vinder
Rolf Sørensen er den eneste dansker, der har vundet Flandern Rundt. Det skete i 1997, da franskmanden Fréderic Moncassin og italieneren Franco Ballerini måtte tage til takke med de to andre podieplaceringer.

Danmarks mest sejrende professionelle cykelrytter gennem tiderne er i sine 13 øvrige starter noteret for følgende placeringer: 1987: 65. 1988: 34. 1989: 4. 1991: 3. 1992: 83. 1993: 15. 1995: 22. 1996: 11. 1998: 20. 1999: 16. 2000: 14. 2001: 4. 2002: 6.

Læs ogsåAfstemning spår Matti Breschel kanonresultat i klassiker

Matti Breschel, der i 2009 blev nr. 6 og i 2010 nr. 15, var sidste år ude med en skade. Lars Bak sluttede som bedste dansker på 34. pladsen 1.24 minut efter Nuyens. Jonas Aaen og Michael Mørkøb sluttede som nr. 87 og 90 begge 15.28 minutter bagude. Kasper Klostergaard blev nr. 127 med et minus på 17.51, mens Martin Mortensen udgik.

Fire fra verdensranglistens top 10 er med i feltet
Dagens styrkeprøve er den ottende af de 29 – den internationale cykelunion har netop bekræftet, at serien udvides med endnu et kinesisk etapeløb – der tæller med til verdensranglisten.

Stillingen ser i øjeblikket således ud: 1. Simon Gerrans, Australien (GreenEDGE) 210 point, 2.Vincenzo Nibali, Italien (Liquigas) 182, 3. Alejandro Valverde, Spanien (Movistar) 167, 4. Tom Boonen, Belgien (Omega Pharma-Quick Step) 166, 5. Oscar Freire, Spanien (Katusha) 140, 6. Peter Sagan, Slovkaiet (Liquigas) 129, 7. Michael Albasini, Schweiz (GreenEDGE) 112, 8. Bradley Wiggins, England (Sky) 112, 9. Lieuwe Westra, Holland (Vacansoleil) 92, 10. Samuel Sanchez, Spanien (Euskaltel) 88.

Matti Breschel er eneste dansker på listen som nr. 24 med 50 point.

Fra top 10 deltager Boonen, Freire Sagan og Westra i Flandern Rundt, hvor der gives følgende point til de 10 første: 100, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10 og 4.

Næste WorldTour arrangement er Baskerlandet Rundt fra 2. til 7. april.

Bliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Fusion S100 Vest Løbevest med vindtæt front, der holder dig varm på overkroppen.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere