Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 23. maj. 2012 KL. 20.48

Verdens mest vindende slår til igen

Den italienske veteran Alessandro Peracchi er tilbage som vinder efter et års sejrspause.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Verdens suverænt mest vindende blandt de i øjeblikket aktive cykelryttere, den 38-årige italienske spurtkanon Alessandro Petacchi (Lampre), føjede i dag endnu en triumf til sin i forvejen svulmende samling, da han susede over målstregen som vinder af den 215,7 km lange 1. etape i Bayern Rundfahrt fra Traunstein til Penzberg.

Petacchi har haft lidt svært ved at finde formen i de første måneder af sæsonen, men han giver selv udtryk for stor fortrøstning omkring at ramme toppen i Tour de France.

Petacchis første sejr i et år
Italieneren kom næsten direkte fra Tour of Norway i sidste uge, hvor han ikke formåede at slå afgørende til, men i dag levede han maksimalt op til fordums storhed, da han i finalen henviste australieren Allan david (Orica-GreenEDGE), hviderusseren Yauheni Hutarovich (FDJ-BigMat) og den lokale helt John Degenkolb (Argos-Shimano) til de næste pladser.

Det var Petacchis først gevinst, siden han sidste år vandt 2. etape i Giro d?Italia. I denne sæson har han ikke fået plads i Lampres Giro-trup, men forbereder sig i stedet til Tour de France.

Udbrud fik ikke en chance
Tidligt etableredes et firemands udbrud bestående af franskmanden David Boucher (FDJ) - en af de vante angribere ? samt de tre tyskere Alexander Schmitt (Nutrixxion), Jasha Sütterlin (Thüringer Energie) og Steffen Radochla (Team NSP).

De fik så frit spil, at de nåede op på at have et forspring på over 14 minutter, men i den sidste ende havde holdene med de spurthurtige afsluttere fuldstændig kontrol over situationen.

Cancellara med hovedfeltet hjem
Bayern Rundfahrt er løbet, hvor den schweiziske verdensstjerne Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) vender tilbage efter en lang skadespause.

Den regerende OL-guldvinder i enkeltstart, der på lørdag får lejlighed til at afprøve sine evner i tempodisciplinen, har indtil videre ikke sat noget over styr. Han sluttede ligesom eksempelvis alle Team Saxo Banks deltagere i det store hovedfelt på 125 mand af de 130 startende.