Nøjagtig en måned efter sin seneste sejr på en etape i Tyrkiet Rundt – og seks dage efter at hans danske holdkammerat Lars Bak triumferede i Giro d’Italia – fyrede det belgiske Lotto-Belisol mandskabs tyske spurtkanon André Greipel i dag atter op under succestimen ved at suse først over stregen på den 162 km lange 1. etape i Belgien Rundt fra Mechelen til Buggenhout. Og der er næppe tvivl om, at de signaler, den 32-årige dansker og hans tyske makker sender med deres aktuelle præstationer, skaber anselige forhåbninger omkring indsatsen i sommerens Tour de France. Maksimalt opsat på hjælperrolle efter jubelstund Her vil Lars Bak nemlig efter at have fået de ventede frie hænder i Giro d’Italia atter at være at finde på en særdeles bundet opgave som en af de mest værdifulde hjælpere for André Greipel, og det vil danskeren absolut intet have at indvende imod – specielt ikke efter den imponerende etapesejr i Giroen. Der slås bestemt heller ingen sprækker i det kommende dansk-tyske samarbejde i juli. Tværtimod har Lars Bak nu oplevet en helt exceptionel jubelstund i karrieren, og det betyder, at han er maksimalt opsat på at støtte André Greipel i opgøret mod sin tidligere kaptajn og fortsat særdeles gode ven, den britiske verdensmester Mark Cavendish (Sky). Målfoto for at finde vinderen Greipel kan sagtens have udsigt til yderligere en enkelt etapegevinst eller to i Belgien Rundt, men løbet afgøres først på den 20,5 km lange enkeltstart lørdag og den efterfølgende hårde finaleetape i Ardennerne. Og der er heller ikke tvivl om, at tyskeren vil blive alvorligt udfordret inden da. Faktisk var det sådan, at italieneren Danilo Napolitano (Acqua & Sapone) i dag var så overbevist om, at han havde vundet, at han rakte armene jublende i vejret, men da målfotoet var fremkaldt, viste det sig, at Greipel var den rette førstemand. Gilbert og Breschel i mål sammen Løbets altoverskyggende stjerne, sidste års nr. 1 på verdensranglisten, belgieren Philippe Gilbert (BMC), kom ligesom dansk cykelsports store håb på højeste internationale niveau, Matti Breschel (Rabobank), i mål i samme tid som vinderen. Det gjorde også langt størstedelen af de øvrige deltagere, og dermed er kampen om de samlede topplaceringer i Belgien Rundt fortsat fuldstændig åben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
-
Sisse Marie Welling er overrasket over pointe om fællesskab i ny analyse om fravær
-
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
-
»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle skilles«
-
Putins magi er ved at forsvinde: Tredje land i rækken vender Putin ryggen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Carl Benedikt Frey
Klumme af Christian Jensen




























