Trods flere truende angreb undervejs og en dramatisk finale på den 102,4 km lange 3. etape i det franske løb Kreiz Breizh Elites står Glud & Marstrand-LRØ’s trumf til Post Danmark Rundt fra 22. til 26. august, André Steensen, på tærsklen til at hjemføre en flot samlet gevinst fra den tre dage lange opgave på landevejene i Bretagne. Efter at den 24-årige DM-bronzevinder lagde grunden med sine sejre på de to første etaper, var det en stærk kollektiv indsats fra det danske mandskabs side, der sørgede for, at Steensen kan gå ind til den 169,1 km lange, afsluttende styrkeprøve i morgen som indehaver af førertrøjen. Holdkammeraterne kørte alt ind »Der blev virkelig gjort forsøg på at rokke ved min position på 3. etape, men jeg skal love for, at mine holdkammerater fik vist, hvor stærke de er«, lyder det fra en glad André Steensen. »Jeg skulle bare sørge for at holde mig på hjul af dem, så klarede de resten. Alt blev kørt ind, så vi kom samlet hjem, men der var mange af konkurrenterne, som åbenbart syntes, de skulle sætte livet på spil«. »Jeg tror, der var omkring 14 ryttere inde at røre ved mit styrt på den sidste kilometer, så hårdt blev der satset, men heldigvis undgik jeg at styrte«. Langt udbrud truede førertrøjen Et længere firemands udbrud, hvor alle deltagere lå godt placeret i det samlede klassement, udgjorde en fare mod Steensens samlede førsteplads. Også den forhindring sørgede Glud & Marstrand-LRØ imidlertid for at rydde af vejen, og det var uden betydning for den samlede stilling, at franskmanden Erwannn Corbel (Côtes d’Armor) sejrede i massespurten. Tror på den samlede sejr André Steensen har dermed stadig et forspring på 16 sekunder til franskmanden Yoann Paillot (Top 16) og yderlige fem til dennes landsmand Alexis Gougeard (Pavilly-Barentin) inden sidste etape. Det danske mandskab har desuden Michael Valgren som nr. 5 og Lasse Bøchman som nr. 10 med minus på henholdsvis 26 og 32 sekunder. »Hvis holdet er ligeså stærkt i morgen, er jeg hundrede procent sikker på, at jeg vinder sammenlagt«, lyder det optimistisk fra André Steensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Brix
Min nabo sagde: »Nå, nu kan du pludselig godt gå uden stok«. Sådan en kommentar sætter sig
Lyt til artiklenLæst op af Maria Brix
00:00




























