Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 24. aug. 2012 KL. 05.09

Doping-bombe: Armstrong står til at miste alle sine Tour de France-sejre

Lance Armstrong opgiver at forsvare sig mod dopinganklager. Den syvdobbelte Tourvinder kan miste alt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det måske største navn i cykelsport nogensinde står nu til at miste alle sine sejre.

Lance Armstrong opgiver at forsvare sig mod de anklager om doping, som har forfulgt ham i årevis. Det oplyser den amerikanske stjernerytter i nat dansk tid.

»Der kommer et tidspunkt, i enhver mands liv, hvor han må sige ’nok er nok’«, siger Lance Armstrong i en meddelelse til pressen.

Armstrong: Færdig med det nonsens
Anklagerne er fremsat af USA’s antidoping-agentur, som mener, at Armstrong brugte doping under sine spektakulære toursejre, og at han desuden stod i spidsen for systematisk doping på hans hold.

»Den belastning, de har påført min familie og mit arbejde for vores fond og på mig, leder mig til, hvor jeg er i dag – færdig med det her nonsens«, siger Lance Armstrong.

Den nu 40-årige Armstrong vandt Tour de France hele syv gange fra 1999 til 2005. En præstation, som gør ham til den suverænt mest vindende rytter nogensinde i verdens største etapeløb.

LÆS OGSÅDomstol afviser Lance Armstrong

Den verdensberømte sportsmands beslutning betyder, at han næsten med sikkerhed mister alle sine syv Tour-titler, bronzemedaljen fra OL i 2000 og alle andre medaljer og titler, han har vundet siden august 1998. Det skriver New York Times.

Det betyder samtidig, at han bliver udelukket på livstid fra at konkurrere, træne eller have nogen som helst officiel rolle i nogen som helst olympisk sport eller andre sportsgrene, som følger Verdens Anti-Doping Kodeks.

Der er fortsat en spinkel chance for, at USA's cykelforbund, som har støttet Armstrong, kan vinde en appelsag. Men da Armstrong selv har accepteret sanktionerne, vil det ikke forhindre konsekvenserne, mener iagttagere.

Armstrong inspirerede verden
Cykelsporten har i årevis været plaget af dopingsager, blandt andet mod Tour-vindere som Floyd Landis og Alberto Contador, men ingen af disse ryttere kommer tæt på Lance Armstrongs enorme betydning i sporten.

Armstrongs utrolige livshistorie har inspireret mennesker verden over. Som ung verdensmester i cykling fik han som 25-årig konstateret testikelkræft med meget lille chance for overlevelse. Armstrong overlevede og begyndte få år efter sin mangeårige dominans i verdens største cykelløb.