Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 24. aug. 2012 KL. 10.47

Anti Doping Danmark: Usada kan ikke fjerne Armstrongs Tour-sejre

Kun UCI kan rive de gule trøjer fra Tour de France-sejrene af Lance Armstrong.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er kun den internationale cykelunion, UCI, der kan skrive den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong ud af Tour de France-historiebøgerne.

Det slår direktøren for Anti Doping Danmark, Lone Hansen, fast på baggrund af det danske antidopingagenturs granskning af reglerne.

Det amerikanske antidoping-agentur, Usada, har ellers meddelt, at Lance Armstrong mister sine syv Tour de France-sejre og får livsvarig karantæne fra cykelsporten.

LÆS MEREDopingagentur river 'medaljerne' af Armstrong

Men det kan Usada ikke. Og derfor er Lance Armstrong fortsat syvdobbelt Tour de France-vinder, fastslår Anti Doping Danmark.

UCI skal anerkende sanktion
»Usada bestemmer ikke over Tour de France. Det gør UCI«, siger Anti Doping Danmark-direktør Lone Hansen og fortsætter:

»Usada kan ikke slette Lance Armstrongs Tour de France-sejre. Det er kun UCI, der kan gøre det, hvis unionen anerkender sanktionen«, siger Lone Hansen.

LÆS OGSÅJurist: Armstrong-dom vil være helt unik

Livstidsudelukkelse fra al sport
Til gengæld har Usada bemyndigelse til at udelukke Armstrong fra al sport fremover, fastslår Lone Hansen. Og det er det, der reelt er sket, efter at Armstrong i går frakendte sig den høringsmulighed, han efter reglerne har ret til i sagen.

»Eftersom Lance Armstrong frakender sig høringsmuligheden, så vedkender han sig så at sige sin skyld. Når han ikke vil deltage i retssagen, så gælder anklagerne mod ham. Det betyder reelt, at anklagen, livstidsudelukkelse til Armstrong, nu er gældende«, siger Lone Hansen.

LÆS OGSÅWada-chef ærgrer sig over, at Armstrong giver op

»Derfor foreligger der nu et gældende anklageskrift fra Usadas side, som kender Armstrong skyldig i dopingmisbrug. Også selv om han påstår, at det her er uretfærdigt«, siger Lone Hansen.

UCI har forklaringsproblem
Derfor kan Armstrong i fremtiden ikke deltage i noget sport overhovedet. Helle ikke de triathlon-konkurrencer, som den pensionerede cykelrytter ellers havde kastet sig over efter cykelkarrieren, oplyser Anti Doping Danmark.

LÆS MEREArmstrong: Jeg har været udsat for en heksejagt

UCI skal nu forholde sig til Usadas dom. Og hvis de ikke tager den til efterretning, har de et problem, mener Lone Hansen.

Bronzemedalje fra OL kan slettes
»UCI har et forklaringsproblem, hvis ikke de går med i sagen«, siger Lone Hansen, der betegner sagen mod Armstrong som en meget besværlig sag, fordi noget lignende aldrig er set før.

DokumentationLæs Armstrongs farvelbrev til dopingkamp

Ifølge Anti Doping Danmark kan Usada dog godt fratage Armstrong hans OL-bronzemedalje fra de olympiske lege i 2000 i Sydney, hvor han blev nummer tre på mændenes enkeltstart efter Viatcheslav Ekimov og Jan Ullrich.