Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 25. aug. 2012 KL. 21.19

Merckx bakker Armstrong op: Det er dybt uretfærdigt

Lance har altid opført sig korrekt. Hvad mere skal han gøre, spørger Merckx.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lance Armstrong modtager nu støtte af en af cykelsportens allerstørste legender.

Den femdobbelte Tour de France-vinder, belgiske Eddy Merckx, kalder det amerikanske antidoping agenturs, Usada, sag mod den mest vindende Tour de France-rytter gennem tiderne for »dybt uretfærdig«.

»Lance har altid opført sig helt korrekt gennem hele sin karriere. Hvad mere kan han gøre? Alle de prøver, han har givet - flere end 500 siden år 2000 - har været negative«, siger Eddy Merckx ifølge nyhedsbureauet AFP og fortsætter:

»Enten tjener de tests ikke noget formål, eller også er Armstrong uskyldig. Hele sagen er baseret på vidner. Det er dybt uretfærdigt«.

LÆS MEREArmstrong: Jeg har været udsat for en heksejagt

Hinault: Jeg er fløjtende ligeglad
Eddy Merckx' udmelding kommer, efter at Lance Armstrong har opgivet at forsvare sig mod de anklager om brug af doping, som har forfulgt ham i årevis.

Lance Armstrong benægter anklagerne, understreger han. Men ved at give afkald på at forsvare sig, står han nu til livslang karantæne fra al sport, ligesom Usada kræver hans Tour de France-sejre pillet fra ham.

LÆS MEREDopingagentur udelukker Armstrong på livstid

Men mens Eddy Merckx støtter Armstrong og revser sagen mod ham, så er en anden Tour de France-legende, Bernard Hinault, anderledes kold over for den 40-årige amerikaner.

»Jeg er fløjtende ligeglad. Det er hans problem, ikke mit. Dette skulle have været løst for 10 eller 15 år siden, men blev det aldrig«, siger Bernard Hinault, der vandt Tour de France fem gange i årene fra 1978 til 1985, til ouest-france.fr.

Tidligere har blandt andre Brian Holm og Johnny Weltz også undret sig over sagen mod Armstrong.

LÆS MEREBrian Holm: Armstrong-sagen er underlig