Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 30. aug. 2012 KL. 17.24 opdateret 30. aug. 2012 KL. 17.26

Førertrøjen sætter Contador på plads på vild stigning

Med etapesejr øgede Joaquin Rodriguez sit forspring til Alberto Contador i Vuelta a Espana.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

At løbets førende rytter Joaquim Rodriguez i Vuelta a Espana er en særdeles god afslutter, fandt Alberto Contador igen ud af på 12. etape.

Ligesom tidligere i det spanske etapeløb blev Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytteren nemlig kørt agterud i en afslutning med Katushas mand i den røde førertrøje, og dermed er Rodriguez nu 13 sekunder foran Contador i den samlede stilling.

På en godt to kilometer grum afslutning med en gennemsnitlig stigning på 13 procent hentede feltet hurtigt det udbrud, som havde siddet fremme det meste af dagen.

OPTAKTEksplosiv finale kan koste Contador dyrebare sekunder

Kort efter forsøgte Rodriguez at stikke fra de øvrige favoritter, men Contador fulgte efter. Hverken løbets nummer tre, Christopher Froome fra Sky, eller nummer fire, Alejandro Valverde fra Movistar, formåede at hægte sig på.

Rodriguez stoppede kort op for ikke at trække hele læsset, og så så de sekundære ryttere ud til at komme tilbage. Men så slog Contador til, og derefter var de to spaniere alene på vej mod mål. Nogle steder kun med otte kilometer i timen på grund af stigningen.

På de sidste 150 meter kørte manden i den røde førertrøje fra Contador og kom i mål i otte sekunder før sin landsmand.

Froome tabte tid
Med forskellen på ét sekund inden torsdagens etape mellem de to og torsdagens bonussekunder indregnet betyder det, at Rodriguez er 13 sekunder foran Contador.

Froome kom på etapen ind som nummer fem, og han er nu 51 sekunder efter løbets førende. Etapens tredjeplads Valverde er et minut og 20 sekunder efter.

Dermed fik Rodriguez rodet bod på noget af det tab, han led på onsdagens enkeltstart, hvor alle tre nærmeste konkurrenter tog tid på ham i den samlede stilling.

Fredag slipper rytterne for modbydelige stigninger, når den 173 kilometer lange etape fra Santiago de Compostela til Ferrol. Kun en enkelt udfordrende stigning er på kortet, og den ligger allerede i starten af etapen.

ritzau