Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 31. aug. 2012 KL. 10.14 opdateret 31. aug. 2012 KL. 10.19

Falleret stjerne: Riis henviste mig til dopinglæge

Amerikaneren Tyler Hamilton kommer med afsløringer i ny bog.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den tidligere cykelrytter Tyler Hamilton skriver i en selvbiografi, at Bjarne Riis introducerede ham til dopinglægen Eufemiano Fuentes.

Det skriver cyclingnews.com.

Det er nyhedsbureauet AP, som har fået fingrene i et eksemplar af Hamiltons bog 'The Secret Race', som udkommer 5. september.

I selvbiografien fortæller Hamilton, der kørte for Team CSC under Bjarne Riis i 2002 og 2003, at Bjarne Riis henviste ham til Fuentes, som hjalp ryttere i brugen af doping.

Avisen New York Daily News har også fået fat i biografien, og her beskrives det, hvordan spanieren angiveligt førte tilsyn med Hamiltons bloddoping i flere år.

Hamilton bruger i bogen også meget tid på at fortælle om sin egen brug af doping, ligesom han fortæller om sin tidligere holdkammerat Lance Armstrongs omgang med og brug af ulovlige stoffer.

Hamilton blev testet positiv for doping i 2004, da han kørte for Phonak-holdet.

LÆS OGSÅHamilton får frataget sit OL-guld fra 2004

Bjarne Riis indrømmede brug af doping i 2007, hvor det kom frem, at den danske Tour de France-vinder (1996) benyttede sig af epo og andre forbudte stoffer i årene 1993-1998.

Lance Armstrong kørte sammen med Hamilton på US Postal, før Hamilton skiftede til Team CSC og Bjarne Riis.

Hamilton gentager i bogen beskyldningerne mod Armstrong, hvor det i detaljer beskrives, hvordan den syvdobbelte vinder af Tour de France dopede sig.

LÆS OGSÅArmstrong frygter ikke rapporten, der kan udelukke ham for altid

Hamilton anklagede også Armstrong for at dope sig i et interview i tv-programmet '60 Minutes' i 2011.

Armstrong blev af det amerikanske antidopingagentur Usada 24. august idømt livsvarig karantæne og frataget sine Tour-titler. Armstrong fastholder sin uskyld, men har opgivet at kæmpe for sin

ritzau