Så godt som alle cykelsportens tophold har mindst én sportsdirektør med en eller anden form for dopingfortid.

Det viser Politikens gennemgang af de 130 personer, der styrer de 18 faste mandskaber på den internationale cykelunions (UCI) World Tour. Nærmere bestemt har 48 af dem indgået i sager om medicinsk snyd – enten som ryttere eller sportsdirektører. Det svarer til, at næsten to ud af fem holdledere har været forbundet til doping.

Ifølge tre tidligere topryttere har netop flere af sportsdirektørerne med en dyster fortid kendt eller tilskyndet til, at sportens nye udøvere arvede misbruget. Senest har Tyler Hamilton i en ny bog beskyldt den danske holdejer Bjarne Riis for at have orkestreret systematisk fusk på Team CSC i 2002-2003. Før Hamilton har også Jörg Jaksche og Floyd Landis hængt navngivne sportsdirektører ud.

LÆS OGSÅCykelboss foreslår frit lejde for dopede

Alle tre tidligere topryttere er kommet med deres påstande, mens de selv har indrømmet et massivt dopingmisbrug. Set i lyset af anklagerne er det problematisk, at så mange holdledere selv har indgået i sager om medicinsk snyd. Det mener Danmarks Cykle-Union (DCU).

»Når en bog som Hamiltons kommer med så alvorlige og detaljerede påstande, så er det en nær tanke, om de her sportsdirektører er blevet klogere eller ej. I hvert fald belaster det sportens troværdighed«, siger formand Tom Lund.

Politiken har krydstjekket de 130 sportsdirektører på World Touren med diverse dopingdatabaser: 15 ledere er enten dømt for eller har indrømmet fusk – det gælder bl.a. danskerne Brian Holm, Bjarne Riis og Kim Andersen. Yderligere 15 har afleveret positive dopingprøver eller har været formelt anklaget for snyd, men er af forskellige årsager sluppet for en længere straf. I den kategori falder også tre italienere fra Lampre, der stadig afventer, om de skal for retten i samme store sag.

Svært at rette op på troværdighed
Endelig har 18 sportsdirektører været undersøgt af politiet eller antidopingmyndighederne efter begrundet mistanke, uden at der dog er kommet formelle anklager ud af det. De 48 navne fordeler sig på 17 af de 18 såkaldte ProTeams.

Selv om det for mange af sportsdirektørerne gælder, at dopingsagerne ligger 10-20 år tilbage, er de et problem for cykelsporten i dag. Det mener den tidligere dømte toprytter Jörg Jaksche.

»Det er et problem, at mange holdchefer selv var ryttere og voksede op i den her beskidte sport. Så de kender ikke til andet. For de fleste holdchefer er doping en essentiel del af cykling«, har tyskeren sagt i et interview med Politiken.

Jaksche siger, at en sportsdirektør henviste ham til en dopinglæge tilbage i 1990’erne, ligesom tyskeren påstår, at Bjarne Riis senere kendte til tyskerens misbrug på Team CSC. Den danske holdejer afviser imidlertid enhver anklage fra både Jaksche og Tyler Hamilton.

LÆS OGSÅHamilton freder CSC-danskere og læger i anklager

I dag fremstår mange af fortidens dopingsyndere udadtil som de største forkæmpere mod medicinsk snyd i den moderne sport. Det gælder bl.a. Brian Holm og Bjarne Riis, der var den første til at implementere et internt antidopingsystem på sit hold. Men deres troværdighed er alligevel flosset, mener organisationen Play the Game, der kæmper for mere gennemsigtighed og bedre etik i sport.

»Selv hvis de alle på én gang blev rene af hjertet, ville de have meget svært ved at overbevise omverdenen om det. Bl.a. på grund af deres egen og hele sportens fortid. Derfor vil det være en idé for cykelsporten at tilkalde en gruppe uvildige ambassadører, der kan skabe mere troværdige strukturer i idrætten«, siger international direktør Jens Sejer Andersen.

I Anti Doping Danmark kalder formanden, juraprofessor Jens Evald, det for »virkelig mange navne«, at 48 sportsdirektører har indgået i dopingsager. Og han er enig i, at det ville se »pænere ud på overfladen«, hvis færre havde været så tæt på det medicinske fusk. Alligevel tvivler han på, om det reelt set ville ændre noget.

»Det er selvfølgelig et skridt på vejen at få fjernet de mennesker, som ved, hvordan man skaffer dopingen, og hvordan man koreograferer misbruget. Men der er ingen garanti for, at sportsdirektører med en ren baggrund ville afstå fra at bruge de samme metoder – de kan også spørge de gamle ledere til råds for at få opskriften. Desuden kan rytterne sagtens selv finde vej til at dope sig. Så resultatet er ikke givet på forhånd«, siger Jens Evald.

Nye syndere må ikke være ledere
UCI har ikke ønsket at lade sig interviewe om dette emne. Men i et tidligere interview med Politiken har præsident Pat McQuaid erkendt, at de mange ledere med en blakket fortid belaster sporten:

»På en måde kan man godt sige, at det skader sportens troværdighed. Men nu har vi lavet nye regler, der skal tage hånd om den problematik. Fremover kan en rytter, der er involveret i doping, ikke blive sportsdirektør. Men vi kan ikke lave den regel med tilbagevirkende kraft, så vi må acceptere, at der er folk i sporten, der tidligere har dopet sig«.

Svarer det ikke til at gøre en bankrøver til bankdirektør?

»Nogle gange er en bankrøver den bedste til at passe på en bank. Sådan er det også med sportsdirektører, der selv har taget doping. De ved, hvordan snyderiet foregik«, sagde McQuaid for et lille år siden.