Drømmen om dansk succes, når den professionelle cykelsports verdensstjerner i dag dyster om global hæder i det sydøstlige hjørne af Holland, lider under et slemt handikap.

Den rød-hvide trup består kun af tre mand, og selv om Matti Breschel, Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen alle længst har etableret sig i den internationale elite, lægger det beskedne antal deltagere en naturlig begrænsning for udfoldelsesmulighederne overfor de nationer, der via deres placering blandt de 10 bedste på verdensranglisten er berettiget til at stille med op til ni aktører.

Breschel er den hurtigste i en spurt
»Det er første gang siden 2007, at vi må nøjes med tre startende. Heldigvis har de alle på det seneste vist glimrende form, men den aktuelle situation betyder, at vi har tre kaptajner og ingen hjælperyttere«, siger Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde.

»Det stiller store krav til trioens dispositioner undervejs, men jeg har fuld tillid til, at de nok skal arbejde så godt sammen, som det nu kan lade sig gøre under disse betingelser«.

»Det ideelle scenario er, at vi har alle tre mand med hjem i en finale. Sker det, er der ingen tvivl om, at det er Matti, der skal køres for, eftersom han er den klart hurtigste i en spurt«.

Det handler om at vente
Et nøgleord i den danske taktik ? som i øvrigt også høres gentaget fra de mere magtfulde landes side ? er "vente".

»Det er stort set altid på sidste omgang, at afgørelsen falder i et VM, så derfor handler det for os om at spare på kræfterne så længe som overhovedet muligt«, siger Matti Breschel, der møder med friskopbygget selvtillid efter for to dage siden at have leveret karrierens hidtil bedste testresultat på det vante træningsbjerg hjemme i Italien, Monte Serra, der har ry for at være en skrap stigning.

Ikke urealistisk at håbe på medalje
»Jeg ved godt, at det ikke behøver betyder noget i løb, men det styrker da moralen. I det hele taget føler jeg mig fint tilpas. Jeg var naturligvis træt i den første uge efter Vuelta a Espana, men siden har jeg været ude på nogle gode træningsture«.

»Jeg synes da ikke, det er urealistisk at håbe på en medalje, men der er meget, der skal falde på plads, før det lykkes. Jeg stiller imidlertid op med en god portion optimisme, og så må vi se, hvor langt det rækker«, konstaterer den 28-årige Breschel, som med bronzen fra Varese 2008 og sølvet fra Geelong 2010 er stærkt opsat på i Valkenburg at fortsætte denne medaljeserie, der åbenbart markeres med to års mellemrum.