Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 30. sep. 2012 KL. 21.25

Brækket ryg stopper ikke jagt på succes

Belgieren Jürgen Roelandts blev hårdt medtaget ved styrt i januar, men hyldedes i dag som etapeløbsvinder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Da belgieren Jürgen Roelandts (Lotto-Belisol) 17. januar styrtede med skræmmende følger på 1. etape i det australske World Tour-løb Tour Down Under, næredes der alvorlig frygt for, at det dramatiske uheld ville sætte en stopper for karrieren.

Det konstateredes, at danske Lars Baks holdkammerat havde brud på en ryghvirvel, og bekymringen på Roelandts vegne øgedes, da han efter hjemkomsten til Belgien måtte genindlægges på hospital, fordi hans tilstand tilsyneladende var forværret.

Team Saxo Bank-Tinkoff Banks hollænder nr. 3
Langsomt men sikkert genvandt den 27-årige belgier imidlertid sin fulde styrke, og i dag kunne han hyldes som samlet vinder af den 72. udgave af Tour de Wallonie Picarde ? tidligere Circuit Franco Belge ? som han har ført fra start til mål.

Team Saxo Bank-Tinkoff Banks hollænder Karsten Kroon sluttede på en samlet femteplads efter at have været med i førstedagens udbrud, som stort set afgjorde hele løbet.

Fransk mester slog til i spurten
Den afsluttende etape gav sejr til den 22-årige franske mester Nacer Bouhanni (FDJ-BigMat) ? den syvende i denne sæson ? som givetvis i fremtiden vil markere sig som en af verdens absolut bedste sprintere.

Ved denne lejlighed var han en anelse hurtigere end briten Adam Blythe (BMC), mens Roelandts på tredjepladsen tilkæmpede sig lidt bonussekunder, så han sammenlagt sluttede 17 sekunder foran spanieren Juan Antonio Flecha (Sky).

Tredje sæsonsejr til Roelandts
Belgieren Maarten Wynants (Rabobank), dennes landsmand Guillaume Van Keirsbulck (Omega Pharma-Quick Step) og Karsten Kroon noteredes for minus på henholdsvis 18, 19 og 34 sekunder.

For Jürgen Roelandts var det sæsonens tredje gevinst. Belgieren slog til på en skrap etape i Luxembourg Rundt kort efter, at han i slutningen af maj havde gjort comeback, og så vandt han altså også 1. etape i det aktuelle arrangement og bar førertrøjen løbet ud.